LandbrugsAvisen kortlægger de nye medlemmer i Dansk Landbrug

I løbet af 2006 har Dansk Landbrug fået 779 nye, aktive medlemmer. Men hvem er de? Det har LandbrugsAvisen sat sig for at finde ud af, og det kan du læse meget mere om i det nye år.

I november og december i år gennemførte analysefirmaet LNEurocom en spørgeskemaundersøgelse for LandbrugsAvisen.

227 af de 779 aktive medlemmer, der har meldt sig ind i Dansk Landbrug i løbet af 2006, blev bedt om at svare på en række spørgsmål om alt lige fra deres ægteskabelige status til deres uddannelse og størrelsen på deres bedrift.

LandbrugsAvisen har nu analyseret tallene, og de viser blandt andet, at de fleste nye medlemmer er mænd, der driver konventionelt landbrug, er gift, har få eller ingen ansatte, arbejder meget og synes, at de bliver kontrolleret for meget af myndighederne.

Men hvad der ellers kom ud af undersøgelsen, kan du læse meget mere om, når LandbrugsAvisen vender tilbage som ugeavis i det nye år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle