Landbrugsstøtten i OECD-landene er på et historisk lavt niveau. Det er hovedkonklusionen i OECD's årlige redegørelse, der monitorerer og evaluerer OECD-landenes landbrugspolitik og landbrugsstøtte. OECD arbejder med et mål for støtten, der kaldes PSE (Producer Support Estimate), som i princippet er et estimat for, hvor megen støtte der overføres til producenterne. For at kunne sammenligne på tværs af lande med forskellige typer landbrug, landmænd og strukturer benyttes ofte PSE i procent af de respektive landes produktionsværdi.
I 2011 lå PSE for OECD-landene i gennemsnit på 19 procent. Dette tal lå i 2010 på 20 procent, 23 procent i 2009 og 37 procent i perioden 1986-88.
Dette historisk lave støtteniveau er naturligvis glædeligt for den samfundsøkonomiske effektivitet, især fordi sammensætningen af støtten har ændret sig i en produktionsafkoblet retning i samme periode. OECD-landene har gennem landbrugspolitiske reformer ændret store dele af støtten fra at være koblet direkte til landbrugsproduktion til i højere grad at være afkoblet landbrugsproduktionens input og/eller output. Dette øger markedets effektivitet gennem en mere optimal udnyttelse af jord, kapital og arbejdskraft og må alt andet lige være en stor fordel for dansk landbrug og fødevareindustri, der gennem en lang årrække har vist sig konkurrencedygtig på markedsvilkår.
Støtten i EU lå i 2011 på 18 procent af det europæiske landbrugs produktionsværdi. Denne støtte lå i 1986-88 på 31 procent. Den positive udvikling er et resultat af reformprocessen, der blev igangsat i 1992 og videreført i 1998, 2004 og 2008. Reformerne har markedsorienteret den europæiske landbrugspolitik gennem en udfasning af den fælles pris- og markedspolitik, der over tid er blevet delvist omlagt til historisk fastsatte produktionsafkoblede betalinger, som i princippet skal udfases over en periode.
De nuværende forhandlinger om fremtiden for den europæiske landbrugspolitik tyder dog på en opbremsning af udfasningen af støtten. EU-Kommissionens forslag er som bekendt en mere ligelig omfordeling af den direkte støtte. Argumentet er, at støtten skal legitimeres over for de europæiske borgere, for at den kan fastholdes. Dette lyder meget bekymrende i en kynisk økonoms ører og får en ellers positiv og rosenrød OECD-rapport til at falme lidt.
