Landmænd har brug for fakta om klimakreditter og for troværdige kreditter tilpasset danske forhold

Fødevare- og landbrugssektoren har en ambition om klimaneutralitet i 2050, og efterårets politiske landbrugsaftale pålægger sektoren at nedbringe udledningen af drivhusgasser med mellem 55 og 65 pct. i 2030.

Der er ingen tvivl om, at det bliver svært. Mange af virkemidlerne kender vi endnu ikke. Vi skal derfor forske, og vi skal udvikle de konkrete teknologier og løsninger, der kan skabe færre drivhusgasser fra landbrugsproduktionen. Når de er udviklet, og effekten er dokumenteret, kan de tages i brug hos landmanden.

I Seges arbejder vi netop med konkrete løsninger, fra fodersammensætning til gyllehåndtering, som kan hjælpe det praktiske landbrug til at udlede færre drivhusgasser.

Klimakreditter er et komplekst område

Det gavner klimaet, når landmanden gennemfører tiltag, der reducerer udslippet af klimagasser. Men ud over, at klimaet får gavn af reduktionen, vil landmanden også gerne kunne dokumentere effekten på gårdens samlede klimaaftryk og på de produkter, gården producerer.

Nogle landmænd er også interesserede i at kunne sælge klimakreditter på baggrund af klima-tiltag. Men området er meget komplekst. I Seges vurderer vi, at der er et stærkt behov for afklaring og viden om alle forhold vedrørende klimakreditter relateret til landbruget.

En klimakredit er et løfte om at gennemføre et tiltag, som giver en reduktion i drivhusgasudledningen svarende til et ton CO2 ækvivalenter. Det skal være et tiltag, som gennemføres ud over de forbedringer, som landmanden normalt alligevel ville gennemføre på sin bedrift.

I Seges har vi i det seneste år haft en kommunikationsindsats med det mål at oplyse landmænd om, hvad klimakreditter og klimacertifikater er, og hvordan de virker. Vi har også haft dialog med landbrugets samarbejdspartnere – bl.a. rådgivere og finansielle aktører om fakta og faldgruber. Det har vi gjort i tæt dialog med Arla, Danish Agro, Danish Crown og DLG.

Vi håber, det gør landmanden og landbrugets rådgivere og samarbejdspartnere mere bevidste om muligheder og udfordringer ved salg af klimakreditter og de aftaler og forpligtelser, der følger med. For det står i stigende grad klart for os, at landmænd har brug for klarhed vedrørende deres muligheder for klimakreditter, ligesom de har brug for indsigt i, hvor faldgruberne og udfordringerne er.

Kan der laves en certificering?

Vi fortsætter oplysningskampagnen, men derudover er vi nu, også med opbakning fra Arla, Danish Agro, Danish Crown og DLG, i gang med at undersøge, om det er muligt at certificere en række relevante landbrugstiltag efter internationalt anerkendte standarder for klimakreditter. Det vil sige en certificering, der er passer til landbrugsproduktion og arealanvendelse i Danmark og hviler på et stærkt fagligt og troværdigt grundlag, som både landmanden og alle andre kan være trygge ved.

Tiltag der virker under danske forhold

Markedet for klimakreditter har i dag mest fokus på tiltag i udviklingslandene, og der er kun få tiltag under de anerkendte standarder, der passer til forholdene her i landet. Derfor har vi brug for at få udviklet og optaget nye tiltag samt at få vurderet eksisterende tiltag, der dokumenteret fungerer under danske forhold. Sådan en kredit skal bygge på fagligt verificerede initiativer og internationalt anerkendte principper og standarder, så troværdigheden omkring kreditten og den lovede reduktion i drivhusgasudledning er helt i top.

Hvis landmændene skal kunne bogføre klimatiltag på gården i eget klimaregnskab og på de produkter, han sælger, så er det vigtigt, at de tænker sig rigtigt godt om først. Ellers risikerer de, at tiltagene – gennem klimakreditter og handel med klimakreditter - ender på nogle helt andre bøger end gårdens og landbrugets.

Det kunne eksempelvis gælde, hvis landmanden indgår i et projekt om etablering af skov eller udtagning af lavbundsjord: En projektmager får certificeret projektet og sælger det videre, inden klimakreditterne er udstedt. Landmanden har forpligtet sig til at gennemføre tiltaget i projektet, klimareduktionen er solgt videre af projektmageren til en ekstern køber af projektet, som landmanden ikke ved hvem er, men landmanden får til gengæld en betaling for den forpligtelse, han har indgået. Men han ejer ikke klimakreditterne og dermed den reduktion, han selv har opnået. Den kan i stedet, via projektmagere og mellemhandlere, ende som en positiv effekt i klimaregnskabet hos Facebook eller Gazprom.

Så kort fortalt får landmanden altså penge for at forpligte sig til en langvarig ændring på gården, men han kan ikke længere indregne reduktionen i sit eget klimaregnskab eller på de produkter, der sælges fra gården, og som går videre ud til forbrugerne.

Komplekst marked

Sådan er det marked, og det er der ikke noget nyt i. Markedet er ureguleret og meget komplekst. Kompleksiteten efterlader desværre landmanden med spørgsmål om, hvordan markedet fungerer, hvilken certificering der er pålidelig, og hvilke konsekvenser det har for gårdens klimaaftryk og yderligere handlemuligheder, hvis man sælger sine reduktioner som klimakreditter.

Seges-projektet skal beskrive det fagligt kvalificerede grundlag for kreditterne på udvalgte tiltag, som vi i disse uger er i gang med at definere. Det er også et mål at skabe størst mulig afklaring og transparens for den enkelte landmand, så beslutninger om muligt salg af reduktioner i form af klimakreditter kan træffes på det bedst mulige grundlag, herunder også, om det er bedre at lade reduktionerne følge produkterne fra gården videre i fødevarekæden.