Landmand: Dødsfald var ikke arbejdsulykke

Det var ikke køerne, der trampede en landbrugsmedhjælper ihjel, sådan som LandbrugsAvisen skrev i sidste uge. Det mener ejeren.

Medarbejderne hos Arbejdstilsynet tager fejl, når de konkluderer, at en landbrugsmedhjælper døde ved en ulykke. Det mener mælkeproducent Morten-Peder Jensen, Bække. Han mener, at et dødsfald på hans ejendom i 2017, som LandbrugsAvisen i sidste uge beskrev som den dødsulykke, i virkeligheden var et naturligt dødsfald.

Arbejdstilsynet konkluderede, at den 69-årige medhjælper blev mast og trampet ned af køerne i en returgang ved malkeanlægget. Den udlægning kan Morten-Peder Jensen ikke få til at hænge sammen.

»Da medhjælperen fandt ham, lå manden på knæ. Hans arbejdstøj var helt rent, bortset fra på knæ og støvler, og køerne har allerhøjst snuset til ham«, siger han.

Morten-Peder Jensen mener derfor ikke, det handler om arbejdet, men at afdøde har fået et hjertetilfælde, mens han var ved at genne køerne til malkning. Skaderne i brystregionen, som blev fundet ved obduktionen, må derfor stamme fra den hjertemassage, han fik i ambulancen.

»Det er ikke rigtigt over for branchen, at det fremstår, som om køerne har trådt ham ihjel, og at det er en arbejdsskade, og han har heller ikke løst nogen opgaver, jeg ikke har bedt mine egne børn om at løse«, siger Morten-Peder Jensen.

Han har da heller ikke fået nogen bøde eller sigtelse i forbindelse med dødsfaldet.

Faktaboks

Baggrund

  • Sygdom eller ulykke?
  • »Mast, trampet ned af kreaturer« skriver Arbejdstilsynet
  • Manden sad på hug og var ikke beskidt og kan ikke være trampet på, påpeger landmanden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle