Selvgjort er velgjort. Det kunne være et motto på Korsvanggård, der drives af brødrene Peter og Søren Lundgaard.
I stalden er der ved at blive monteret nye - hjemmelavede - bagkanter, der skal gøre det muligt at erstatte de udslidte madrasser med en blanding af halm, vand og jordbrugskalk.
Og uden for er der tilføjet en kæmpesilo til rækken af i forvejen store siloer. Også den er stort set hjemmelavet. Siloelementerne er købt brugt for 500 kroner stykket, og de er stillet op af den håndværker, der er tilknyttet gården. Også bunden med asfalt har gårdens folk selv etableret.
Siloen rummer majs fra tilsammen 125 hektar og har været med til at sikre, at der er masser af grovfoder på lager på Korsvanggård i Darum syd for Esbjerg.
»Vi ser på omkostningerne,« understreger Peter Lundgaard.
Det gjorde brødrene også, da den nye kælvningsafdeling blev indrettet i en tidligere foderlade. Nu mangler foderladen. På den anden side er kælvningsafdelingen placeret perfekt ved siden af stalden.
Pløjefri på andet år
Men det er ikke kun i stalden, det fokus er fremherskende.
Marken - som Søren står for - drives på andet år med pløjefri dyrkning.
Ud af 430 hektar er det kun de 80 hektar, der bliver pløjet.
»Vi lejede en harve det første år for at få det bedste ud af begge systemer. På nogle jordtyper og til nogle afgrøder er det bedst kun at harve. Andre steder holder vi fast i ploven,« fortæller Søren.
På plussiden er især den øgede kapacitet, og at sandet ikke fyger, når jorden ikke pløjes. Det er også en fordel, at brændstofforbruget er reduceret markant i marken.
»Men det øgede forbrug af kemi trækker selvfølgelig nedad,« konstaterer brødrene.
Andet pløjefri år byder på flere fordele end første år.
»Men man skal mestre begge dele, fordi vi har jord af stort set alle JB-numre,« konstaterer Søren Lundgaard.
Længere tid mellem omlægning
Omkring 250 ud af de i alt 748 hektar dyrkes et normalt år med græs. Det hænger især sammen med den marskjord, der er til rådighed.
Her er målet at lægge markerne om hvert femte år. Det kræver andre græsblandinger end dem, som hidtil er brugt. Blandingen Sydvestjyden svarer i nogen grad til blanding 45. Fremover skal der mere strandsvingel i, fordi den er mere holdbar. Desuden skal slættene kunne tages i en længere periode, fordi arealet er så stort.
Der skal også mere hvidkløver i blandingen. Rødkløver har skabt for store bare arealer i marken.
