L&F og landbrugsskolerne går sammen: Fælles vision skal sikre fremtidens landmænd

I 2030 vil dansk landbrug mangle 2.200 faglærte landmænd, hvis det nuværende optag på landbrugsskolerne fortsætter. Samtidig skal der uddannes dobbelt så mange agrarøkonomer som i dag for at opfylde behovet.

Det er de grumme tal, som har fået L&F og foreningen Danske Landbrugsskoler til i fællesskab at fremlægge en uddannelsesvision. Målet er at finde fremtidens landmænd og gøre dem så dygtige som overhovedet muligt.

»Status er, at søgningen til landbrugsskolerne i de seneste år har været vigende, og samtidig er de grundlæggende færdigheder, som eleverne møder op med, anderledes end tidligere. Der er ingen tvivl om, at vi har behov for både at styrke rekrutteringen, få tilpasset undervisningen og løftet det generelle kompetenceniveau hos landmændene. Det er meget afgørende i forhold til, at vi kan fastholde erhvervets position i forhold til vores udenlandske konkurrenter«, siger Lone Andersen, viceformand i L&F.

I uddannelsesvisionen er formuleret tre konkrete målsætninger. Der skal uddannes 230 flere faglærte landmænd i gennemsnit om året, der skal udklækkes dobbelt så mange agrarøkonomer, hvilket vil sige 200 om året, og kompetenceniveauet hos sidstnævnte skal løftes med 25 procent frem mod 2025.

Bliver kun sværere

Målet om et kompetenceløft skal ses i lyset af, at det aldrig nogensinde før har været så krævende at være en dygtig landmand – og at det kun bliver sværere fremover.

»Landmanden skal i stadig stigende grad træffe strategiske valg om implementering af ny teknologi, omstilling til nye klimavenlige driftsformer og alternative afsætningskanaler. Det giver store muligheder, men så skal både de faglige og personlige kompetencer altså også være på plads. Derfor vil vi gerne løfte niveauet for agrarøkonomerne endnu mere, så de er klædt optimalt på«, siger Lone Andersen.

Visionen ser foreløbig frem mod 2025, og de ambitiøse mål skal nås gennem en række aktiviteter. Det handler bl.a. om at give eleverne tryghed og tro på fremtiden i erhvervet gennem garanti for praktikplads og at kvalitetssikre praktikpladserne.

»Selv om vi typisk ikke døjer med mangel på praktikpladser, så signalerer det, at man roligt kan vælge uddannelsen. Tilsvarende er det vigtigt, at vi sikrer en god og lærerig praktiktid. De fleste værter gør det utroligt godt, men vi vil gerne gøre alle klogere på, hvordan man sikrer det gode forløb for eleven«, siger Lone Andersen.

Lærerstab ajourføres

Flere internationale elever i uddannelsen og en flex-agrarøkonomuddannelse målrettet landmænd, som allerede er i arbejde, er også blandt de nye tiltag, der skal få flere i gang med uddannelse eller opgradering.

»Vi skal også i fællesskab arbejde med faglig ajourføring af lærerstaben. Vi har en rigtig høj kvalitet blandt underviserne, men det er jo oplagt, at vi kan bruge L&F og Seges’ faglige ekspertise til at sikre, at underviserne har adgang til den nyeste viden«, siger Lone Andersen, som også nævner en fælles rekrutteringsindsats som et meget vigtigt element.

»I midten af december lancerede vi sammen med syv andre organisationer fra landbrugs- og fødevaresektoren kampagnen Future Food. Den skal få de unges øjne op for mulighederne ved at vælge en uddannelse i primærlandbruget eller fødevaresektoren. Jeg har stor tiltro til, at den med stor brug af sociale medier får de unge i tale«, siger viceformanden.

Ud over at gøre uddannelserne synlige og attraktive, handler visionen også om, at der skal handles politisk for at få luget ud i den forskelsbehandling, som plager landbruget som arbejds- og uddannelsesplads.

»Vi er udfordret af flere negative særregler omkring taksametersystemet, hvor uddannelsen ikke er berettiget til tilskud, som erhvervsuddannelserne ellers modtager. L&F og Danske Landbrugsskoler vil i fællesskab rejse spørgsmålet politisk, så vi forhåbentlig kan få en fair finansiering af landbrugsuddannelserne sammenlignet med andre erhvervsuddannelser«.