70 landmænd i Varde Kommune har søgt om ekstra vand til markvanding. Kun 8-9 har fået ja.
I store dele af landet er landmænd ved at løbe tør for vandingstilladelse. Og mens flere vestjyske kommuner lægger sig i selen for at imødekomme tørkeplagede landmænd, får deres kolleger i Varde og på Øerne ofte nej
I Varde Kommune er kun 8-9 af ca. 70 ansøgninger om ekstra vand imødekommet, fordi kommunens beregninger viser, at grundvandsressourcen i de ansøgte områder er knap.
»De sender hele tiden ansøgninger ind fra Sagro, men hvis vores beregninger viser, der ikke er overskud af vand, må vi ikke give mere,« siger miljømedarbejder Hans Otzen.
Til gengæld forsøger kommunen at hjælpe landmænd, der er særligt i knibe, med at finde frem til naboer med uudnyttede vandingstilladelser.
»Hvis de får en fuldmagt af naboen, kan de overtage deres vandmængde i år. Det er der en del, der har haft held med.«
Husk den sunde fornuft
Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening, er ikke tilfreds med situationen.
»Der er grundvand nok helt generelt og vi har akut brug for vand. Og man skal jo huske, at vi taler om et enkelt år, så selvom der er ’røde områder’ må det være muligt at finde en løsning.«
I udvalget for Natur og Miljø mener formand Preben Friis Hauge (V) dog ikke, at kommunen kan ’udfordre reglerne’ ved at give los for vandingstilladelser i områder, hvor grundvandsressourcen ifølge beregninger er knap.
»Vi er da trætte af at vi er nødt til at sige nej, men vi ønsker ikke at ryge i klagenævnet, som det skete for Billund Kommune for et par år siden. Men vi vil meget gerne hjælpe landmændene med at ’hjælpe hinanden’, så uudnyttede boringer kan komme i spil.«
Ingen vand på Øerne
Også andre steder i landet er det stort set umuligt, for landmænd at få en vandingstilladelse.
»På Fyn har det lige siden amternes tid været stort set umuligt at få en vandingstilladelse, hvis ikke man har specialafgrøder, fordi man havde en idé om, at man ikke havde vand nok,« siger Ib W. Jensen, formand for Fyns Familielandbrug og specialfgrødeproducent med tilladelse til 5.000 m3 vand.
Billedet er det samme på Lolland-Falster, fortæller Bent Buchwald, planteavlskonsulent i Vkst.
»Kommunerne på Lolland-Falster er meget restriktive. Hvor det i Jylland nærmest er en formaltitet at få en vandingstilladelse, kan man næsten ikke få lov hos os. Det er stor forskel på, hvordan man administrerer på det her område. Under fem pct. af arealet kan vandes hos os, selvom der ikke mangler grundvand. Kun dem, der har grønsager eller kartofler, kan få.«
Også nordsjællandske landmænd må se i vejviseren efter vandingstilladelser, da nordsjælland forsyner hovedstadsområdet med drikkevand.
»Det ligger direkte som et krav i regionplanen, at der ikke må gives vandingstilladelser til almindelige landbrug i den gamle region hovedstaden,« siger planteavlskonsulent Martin Kudsk, Agrovi.
Vestjysk velvilje
I flere vestjyske kommuner er man mere hjælpsomme.
I Holstebro Kommune sikrer man, at landmænd, som er ved at løbe tør for vand, kan få en hurtig sagsbehandling, selv om det er ferietid.
Det sker ved at overlade den forberedende sagsbehandling til et privat firma, som kommunen i forvejen samarbejder med på området. I ukomplicerede sager, som ikke vurderes at give negative påvirkninger, godkendes ansøgningen derpå i lyntempo af en kommunal sagsbehandler,
»Vi ved jo, de er pressede derude og vil gerne imødekomme de landmænd, vi kan. De skal ikke sidde og vente på, at vi er tilbage om fire uger,« siger Lise Kristensen, geolog i Natur og Miljø i Holstebro Kommune.
I Ringkøbing-Skjern Kommune strækker man sig også for landmændene - det sker på baggrund af en politisk beslutning om, at der i særligt tørre år kan gives vandingstilladelser på op til 1.500 m3 pr. hektar. Her får landmænd med eksisterende vandingstilladelse efter ansøgning typisk en ekstra, særskilt tilladelse svarende til ca. én vanding, dvs. ekstra 300 m3 pr. hektar oven i kvoten på 1.200 m3 pr. hektar. Det sker efter konkret vurdering, understreger biolog Rasmus Ejbye-Ernst, Ringkøbing-Skjern Kommune.
