Det er for sent at rette når EU-ansøgningen er sendt, men dommeren må gerne rette fejl i dommen.
»Thi kendes for ret - De er dømt for ikke at sætte kryds ved 2,3 DE pr. hektar.«
»Jamen hr. dommer kan jeg ikke bare rette det?«
»Nej, man kan ikke rette i ansøgningen bagefter.«
»Jamen hr. dommer, hvorfor står der et forkert navn på vidnet i dommen?«
»Tag dem ikke af det, det retter vi bare.«
Sådan kunne ordlyden have været i en retssag mod en vestjysk landmand, der havde undladt et kryds og endte med en bøde på 10.500 kr. og et støttetræk på 22.000 kr. Det fortalte Jørgen Poulsen, formand for Heden og Fjordens Landbrugscenter på Landsformandsmødet i Landbrug & Fødevarer tirsdag.
Miseren opstod, fordi planteavlskonsulenten, der havde skrevet EU-ansøgningen, ikke fik sat kryds i at landmanden har, og har tilladelse til 2,3 DE pr. hektar. Dermed stemte ansøgningen ikke overens med gødningsreglerne, hvilket de automatiske kontroller også overså. Ergo kom landbetjenten med et bødeforlæg, som chokerede landmanden.
»Jamen hr. betjent, 10.500 kr. er vel lige i overkanten kan det være så alvorligt,« spurgte landmanden angiveligt.
Denne nægten sig skyldig fik betjenten til at sende sagen i retten, hvor landmanden tabte med et brag. For NaturErhvervstyrelsen havde sendt et vidne til at overbevise om at krydset manglede. De sendte en herre, men i dommen stod navnet på en dame, hvilket de dog lovede at rette.
»Der er forskel på folk. Nogle må rette fejl, andre må ikke,« konstaterer Jørgen Poulsen.
