Masser af penge - bare ikke til dyrene

Selvom Anima giver løfter om frivillig arbejdskraft og penge direkte til dyrene, bliver størstedelen af pengene brugt til lønninger.

Der er hverken sparet på idealisme eller garantier, når Anima skal lokke penge ud af mulige bidragsydere. På sin hjemmeside skriver pelsaktivisterne, at "størstedelen af menneskene bag Anima arbejder frivilligt, derfor kan vi garantere at dine donationer går direkte til dyrene."

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det også. For når man nærlæser organisationens regnskaber, viser det sig at langt størstedelen af pengene bliver brugt til alt andet end "konkrete kampagner til dyrene", som der bliver lovet.

Skyhøje lønudgifter

På trods af garantierne om, at størstedelen af arbejdskraften er frivilligt, er det lønningerne, som er Anima største udgiftspost i regnskabet. Ud af samlede udgifter på lige knap 2,4 mio. kr., går der 1,05 mio. kr til lønudgifter. Lægger man husleje og administrationsudgifter overni, udgør det 56 procent af de samlede udgifter, inden der er penge til de konkrete kampagner til dyrene.

Og heller ikke her er der alverden tilbage. For ud af de 998.000 kr., der er brugt på aktivitetsudgifter, har Anima valgt at bruge næsten halvdelen på at støtte andre dyrevelfærdsforeninger, mens kun knap 200.000 går til kampagner og pr-materiale.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle