Merudbytter spises op af omkostninger i 2015

 

Nettomerudbyttet i de intensive strategier i +1 ton-projektet har i gennemsnit over alle fem ejendomme og fem sorter været på minus 258 kr./ha i 2015 ved en rapspris på 2,70 kr./kg.

Men variationen er meget stor imellem ejendommene. Og sandjordsejendommen Sanderumgård trækker meget ned. Det største nettomerudbytte blev opnået hos Jens-Anders Andersen på Overskovgaard med plus 957 kr./ha. Så her har det altså kunnet betale sig at give ekstra kemi og mikronæringsstoffer. Det samme har det på Gavnø, mens de øvrige har negative nettomerudbytter.

»Der er stor forskel fra ejendom til ejendom i år. Nogle steder kan en intensiv strategi betale sig, mens den er for dyr andre steder i forhold til det opnåede udbytte,« konkluderer Klaus Nielsen fra BASF.

Omkostningerne udgør 892 kr.

Omkostningerne til den intensive strategi har i gennemsnit været 892 kr./ha dyrere end standard. Forskellen på standard og intensiv behandling er:

Mikronæringsstoffer i YaraVita Brassitrel Pro efterår og forår

YaraMila Raps 17-5-10 m. Mg, B, S. udviklet til raps efterår

Caryx vækstregulering forår og efterår + to svampesprøjtninger i foråret i stedet for en.

N-normerne på ejendommen følges, så der er ikke gives mere kvælstof, end den nuværende lovgivning tillader.

Fem forskellige Dekalb-sorter

I alle storparcellerne er udsået Dekalb hybridsorter, fem hvert sted. Det er DX Explicit, DK Exstorm, DK Extrovert, DK Exalte og DK Exentiel. De to sidstnævnte er nye i år.

»Der er stor forskel på sorterne. Især Explicit skiller sig ud som en sort, der kvitterer ekstra godt for en intensiv strategi. Men der er meget stor variation,« siger Ditte Clausen fra Dekalb.

+1 ton-projektet løber i tre år og fortsætter i 2016.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle