Problemerne hober sig op for minkmasse-grav.
Der er ingen miljøfare på færde, for minkgraven bliver placeret 300 meter fra Bou-trup Sø.
Sådan har det lydt til bekymrede naboer i Nr. Felding nær Holstebro, som har klaget over placeringen af en minkmassegrav.
Mindst tre millioner mink skal begraves på stedet, og mens naboerne allerede nu er generet af lugten, er de bekymrede for drikkevand, grundvand og vandmiljøet i Boutrup Sø. Måske med rette.
Som mere eller mindre sin første opgave måtte den nye fødevareminister Rasmus Prehn (S) undskylde, at man har begået en ’pinlig fejl’.
Myndighederne har nemlig gravet minkgraven tættere end de 300 meter til Boutrup Sø, og minkene blev onsdag gravet op af ét hul og puttet ned i et andet.
Spurgte ikke kommuner
’Fejlen’ har langtfra mildnet utilfredsheden i området, hvor også de lokale borgmestre er vågnet og kræver minkene gravet op.
De er nemlig ikke blevet taget med råd, da minkgraven skulle placeres.
Noget, der i dén grad undrer professor og institutleder ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.
»Jeg er efterhånden overbevist om, at man ikke har tænkt sig ordentligt om. Jeg havde klart forventet, at kommunerne ville være inddraget, men det var de så ikke«, sagde han i ugen.
Han forklarer, at udledningen af kvælstof og fosfor fra minkgraven kan gøre Boutrup Sø til en algesump inden for få år.
Hvorfor lige dér?
Det var man fuldt bevidst om hos Miljøstyrelsen, da man placerede massegraven.
Det viser en risikovurdering, som LandbrugsAvisen har fået fat i.
»Det kan ikke udelukkes, at en nedgravning af mink kan medføre en påvirkning af søerne eller nærliggende vandløb«, lyder det i vurderingen, hvor styrelsen dog kommer frem til en konklusion, der hedder:
»Det vurderes ikke på det foreliggende grundlag, at der vil være tale om væsentlige potentielle midlertidige påvirkninger af overfladevandet i de to områder«.
Denne konklusion beror på, at minkgraven holdes mere end 300 meter fra søen, hvilket ikke blev overholdt.
»Det, der undrer mig allermest, er, at man overhovedet vælger et sted, hvor man skal bruge et målebånd. Der må da være andre øvelsesterræner rundt omkring, hvor der er meget mere end 300 meter til en sø«, lød det frustreret fra nabo Flemming Hedegaard.
Klimaudledning
I føromtalte risikovurdering fokuserer styrelsen kun på kvælstof til vandmiljøet. Der bliver ikke fokuseret på udledning til luften.
De døde mink danner nemlig den potente klimagas metan, svarende til cirka 230 husstandes årlige CO2-forbrug.
Et relativt lille udslip, men ikke desto mindre noget, styrelsen burde have vurderet, siger seniorforsker Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet.
»Det generer selvfølgelig ikke det lokale område, men man burde have vurderet risikoen for forurening til atmosfæren«, siger han til LandbrugsAvisen.
Det har ikke været muligt at få svar fra Miljøstyrelsen på LandbrugsAvisens spørgsmål inden redaktionens afslutning.
Faktaboks
Om nedgravningen af mink
- Da det blev besluttet at aflive alle mink i Danmark, løb både Daka og forbrændingsanlæggene hurtigt tør for kapacitet.
- Derfor blev det besluttet at grave flere millioner mink ned på i første omgang to forskellige steder. Et ved Holstebro og et ved Karup.
- I forordningen om animalske biprodukter fremgår det, at det er tilladt at grave dyr ned, hvis det handler om at stoppe smittespredning, samt hvis destruktionskapaciteten er opbrugt.
