Minister bekræfter L&F-kritik: Model for udledning af kvælstof holder ikke

I januar gik medier og politikere i offensiven mod landbruget, da tal for kvælstof-udledningen i 2017 blev offentliggjort. Kritikken var uberettiget. Nu bekræfter Miljø- og Fødevareministeriet nemlig L&Fs hovedbudskab: Modellen tager ikke højde for, hvornår nedbøren falder.

Det er sjældent, at spørgsmål til ministeren fra Enhedslisten ligefrem vækker glæde i landmandshjerter. En undtagelse kom i sidste uge, da miljø- og fødevareministeren svarede på et spørgsmål fra folketingsmedlemmerne Søren Egge Rasmussen og Øjvind Vilsholm. De havde i kølvandet på debatten om Novana-rapportens tal for landbrugets udledning af kvælstof bedt miljø- og fødevareministeren bekræfte, at det var »misvisende og et forsøg på bortforklaring«, når Martin Merrild forklarer, at årsagen til, at udledningen ikke falder som forventet i 2017, er, at året bød på ekstraordinær nedbør. Den ekstraordinære nedbør er der jo netop taget højde for i modellen i form af en klimanormalisering, påpeger de to MF’ere.

I svaret fra ministeren, som blev offentliggjort i sidste uge, står der bl.a.: »De enkelte års udledning påvirkes i væsentlig grad af nedbør og afstrømning. Klimanormaliseringen er en årsafstrømningsnormalisering, som ikke tager i betragtning, at den mernedbør, der kom i 2017, kom om efteråret, hvorfor der måtte forventes en større udledning, end normaliseringen viser – men stadig på grund af vejret«.

Dermed bekræfter ministeren altså Landbrug & Fødevarers udsagn om, at årstiderne har stor betydning for udledningen. Det er meget positivt, påpeger Anders Panum Jensen, afdelingsleder for Vand & Natur i L&F.

»Først og fremmest er det selvfølgelig glædeligt, at vi nu direkte fra ministeren får slået fast, at nedbørens fordeling på årstiderne har betydning, og at den klimanormalisering, der ligger i modellen, ikke tager højde for det. Det er et synspunkt, som vi har fremført mange gange, når der er kommet nye tal baseret på modellen«, siger Anders Panum Jensen, som undrer sig over, at man fra forskning og myndigheder i så mange år har holdt fast i et værktøj, der svigter på et så afgørende punkt.

»Hele idéen med at lave en klimanormalisering af målingerne af kvælstofudledningen er jo netop at rense data for ’støj’, så billedet ikke bliver sløret af udsving, der skyldes forskelle i vejret fra det ene år til det andet. Hvis ikke der klimanormaliseres på en retvisende måde, får vi ikke noget klart billede af den grundlæggende trend, og så får myndighederne sværere ved at se, om de tiltag, der iværksættes, faktisk virker som forudset. Når det handler om udledning af kvælstof, så vil de fleste med lidt indsigt i området kunne forstå, at det selvfølgelig ikke er ligegyldigt, om nedbøren falder i de kritiske efterårsmåneder eller på en anden tid af året. To år med samme mængde nedbør kan have vidt forskellige konsekvenser for niveauet af kvælstofudledning«, siger Anders Panum Jensen.

Seges har analyseret tallene for 2017 og konkluderer, at de store nedbørsmængder i specielt september til november har stor betydning for den samlede udledning. Samtidig betød de klimatiske forhold, at der var en betydeligt mindre optagelse af kvælstof i de efterårssåede efterafgrøder og vintersæd end vanligt. Seges vurderer, at kvælstofoptagelsen i afgrøderne var 10.000-15.000 ton mindre. Det har betydet en ekstra udledning på 3.000-4.000 ton.

»Havde modellen taget de faktorer i ed, var vi formentligt kommet ud med et helt andet og langt mere positivt resultat. Det er superærgerligt, at Aarhus Universitet og myndighederne ikke har oplyst klart og meldt tydeligt ud, at der er en meget betydelig usikkerhed på grund af den manglende årstidsnormalisering. Så havde vi måske undgået endnu en unuanceret shitstorm mod landbruget«, siger Anders Panum Jensen, der glæder sig over at miljø- og fødevareministeren har bedt Aarhus Universitet se på, hvordan klimanormaliseringen af data kan forbedres, så de bl.a. tager højde for årstidernes betydning.

Hans Thodsen, seniorrådgiver ved Aarhus Universitet, siger om kritikken:

»Vi fortæller som udgangspunkt hellere, hvad vi gør og kan, end hvad vi ikke kan. Vi vil selvfølgelig have så god en normalisering som muligt og arbejder med et projekt, som vi håber kan gøre næste års rapport mere specifik med klimadata fordelt på måneder og regioner«.

Faktaboks

Kvælstof-debatten

  1. Mediekrig: De seneste to måneder er debatten om kvælstof igen blusset op.
  2. Fakta: L&F giver konstant interviews og påpeger problemer med fakta og metoder. 
  3. Mange strenge: Indsatsen foregår både i landbrugsmedier, landsdækkende medier og på sociale medier. 
  4. Videnskab: Samtidig giver vi kontinuerligt indspark til de videnskabelige arbejder for at sikre det bedste fagligt fundament for debatten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle