Mogens Dall: »Jeg har haft min tid«

LandboSyds formand blev vraget efter 12 år, men går uden bitterhed.

Jeg har haft min tid. Landmændene ønskede noget andet, og det får de så nu«. Mogens Dall, formand for LandboSyd siden 2009, havde til det sidste håbet på at kunne blive på den post, han har brændt for så længe. Men hans unge udfordrer, Henrik Jessen, havde fat i den lange ende ved generalforsamlingen på Gråsten Landbrugsskole tirsdag aften, og Mogens Dall tabte kampvalget. Hvordan stemmerne fordelte sig, er ikke oplyst. Nu skal han lige sunde sig.

»Jeg holder lige en reflektionsperiode – en time out, hvor jeg vil overveje, hvad jeg nu skal med livet. Jeg skal vænne mig til at have plads i kalenderen«.

Markant formand

Mogens Dall har været kendt som en aktivistisk formand, der aldrig har været bange for at lægge sig ud med Axelborg, når LandboSyd ikke var enig i den politiske linje. Hans farverige sprog og showman-talent har bidraget til at sætte LandboSyd på landkortet hos landmænd i hele landet. Nu får han tid til sit folketingskandidatur for Venstre i Aabenraa. Bliver Eva Kjer Hansen borgmester i Kolding, står Mogens Dall fra årsskiftet til at afløse hende på tinge indtil et valg./hac

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle