"Når man samarbejder, er der altid to, der ved, hvad der skal laves"

Da Ole Colberg Jensen en dag for ti år siden havde været ude at pløje og skulle hjem og skifte redskab, kørte han og kollegaen, Orla Jacobsen, forbi hinanden i traktoren. En halv time senere, da de havde været hjemme og skifte redskab, kørte de igen forbi hinanden, og da fødtes en tanke.

»Jeg tænkte at det var dumt, at vi ikke samarbejdede, så vi kunne køre med et redskab hver, spare tid og få lavere omkostninger,« forklarer han.

Samtidig stod han med slidt materiale, og det mundede ud i, at de købte en mejetærsker og en såmaskine i fællesskab.

»Vi bor tre-fire kilometer fra hinanden, og vi har spillet fodbold sammen, siden vi var knægte, så det var nemt at gå til,« siger han.

I forvejen arbejdede Ole Colberg Jensen på maskinsiden sammen med sin daværende kollega, Finn Poulsen på Bornholmstrafikken, der dyrker 55 hektar økologisk planteavl.

Mindre sårbar

Omtrent samtidig havde han været på tur til Sverige med økologikonsulent Henning Hervik, Ecoadvice, og besøgt et netværk af syv økologiske planteavlere, der dyrkede i alt 2.000 hektar i samarbejde.

»De havde gået og passet hver sin gård sammen med deres gamle far, men var gået sammen,« siger han.

Det gjorde også indtryk på ham, at de var blevet mindre udsatte for, hvis en gik hen og blev syg.

»Når man samarbejder, er der altid to, der ved, hvad der skal laves,« forklarer han.

Udviklede sig

Sammen med Finn Poulsen og Orla Jacobsen var Oles netværk født, og det voksede sig hurtigt større. På et tidspunkt havde Ole Colberg Jensen høstet en ærte-byg-blanding, som han ikke følte, han kunne få en ordentlig pris for hos grovvareselskabet. På et tidspunkt fik han kontakt til kvægbruger Lars Jørgen Pedersen, der prøvede at valse det og fandt ud af, at han kunne bruge det, og så begyndte Ole at levere foderkorn til ham. Da Oles kløver- og frøgræsmarker alligevel skal afpudses om efteråret, var det oplagt, at Lars Jørgen Pedersen tager slæt på dem. Han får foder, og Ole får afpudset.

Normalt nedmulder Ole halmen efter kornafgrøderne af hensyn til jorden, men netop i år, hvor der er mangel på halm, og kvægbrugerne kæmper for at få nok, har Lars Jørgen fået lov at aftage halmen til sine køer. På den måde hjælper man hinanden i netværket i en snæver vending.

Dyrker 10 afgrøder

I Ole Colberg Jensens markplan er der 10 forskellige afgrøder. Det afspejler, at han ikke blot går efter at være storproducent og levere det hele til grovvareselskabet.

Ifølge økonomikonsulent Henry Jespersen, Bornholms Landbrug, handler de mange afgrøder om, at Ole gennem netværket interesserer sig for, hvad forbrugerne gerne vil have og efterspørger og selv er inde over det fysiske salg. Han skaber en dialog mellem dem, der aftager afgrøderne, så han kan levere det, de har brug for, og dermed får han en bedre pris.

»Det fascinerende er, at det måske er lige så mange penge værd, når Ole kører rundt med fire ton på vognen, som når andre kører 20 ton til grovvaren,« siger han.

Flere grene

Ole Colberg Jensen hører tit, at han har for mange afgrøder til, at det er rationelt.

»Jeg synes, det er lidt ligesom med maling, man kan ikke nøjes med at sælge en eller to farver, hvis man skal være interessant for kunderne,« siger han.

For ham hænger det sammen med, at han gerne vil levere de varer, som forbrugerne gerne vil have. Derfor er man nødt til at prøve nye ting og have mange afgrøder.

Hans rådgivere er enige.

»Det er en styrke, når han styrer efter markedet og laver aftaler,« siger Henning Hervik, og Henry Jespersen tilføjer;

»Det er mere robust med flere grene, og vi kan jo se, at han har haft sorte tal på bundlinjen og god økonomi i mange år.«

Udnytter netværksstyrker

For Ole Colberg Jensen er der også andet end de kontante fordele i netværkssamarbejdet. De kan hente nyttig viden hos hinanden. Selv er han tidligere elektriker på Bornholmstrafikken, hvor Finn Poulsen er maskinchef.

»Hvis det ikke holder, når jeg svejser mere og mere på, spørger jeg selvfølgelig Finn om, hvordan jeg skal reparere tingene,« siger han som eksempel på, hvordan de bruger hinanden.

Henning Hervik mener, at Ole er god til at være midt i netværket og se, hvem der kan opfylde hvilke behov for hvem. Da der var for lavt faldtal til, at ølandshveden på Frennegården, der er med i netværket, kunne blive kvalitetsmel, lånte Ole sin kastesorterer til ejeren, Finn Harild, så han kunne sortere de små kerner fra, så Valsemøllen kunne bruge kornet.

»Jeg føler mig privilegeret ved at rode med noget, jeg synes er sjovt, særligt når det kan gøres sammen med nogle, man kan lide at arbejde sammen med,« siger Ole Colberg Jensen.