Trods stor mangel på arbejdskraft i landbruget vil Dansk Folkeparti ikke være med til at lempe de stramme regler for at få praktikanter for tredjelande uden for EU. Det bringer partiet på kollisionskurs med V og de øvrige regeringspartier.
Regeringen og Dansk Folkeparti er på kollisionskurs i spørgsmålet om reglerne for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande uden for EU. For mens integrationsminister Inger Støjberg er parat til et opgør med, hvad hun kalder ’særligt restriktive regler for landbruget og andre grønne erhverv’, er DFs udlændingeordfører Martin Henriksen lodret imod idéen.
»Jeg har svært ved at forstå behovet for udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande. Man må kunne få arbejdskraft inden for Danmark og EU, hvor 200 millioner arbejdstagere har fri bevægelighed«, siger Martin Henriksen.
Mere end hver fjerde arbejdsplads i landbruget og andre grønne erhverv er ubesat, bl.a. fordi borgere fra Polen og Rumænien, som udgør størstedelen af de cirka 11.000 udlændinge – en tredjedel af hele arbejdsstyrken – i landbruget søger væk fra faget. Knap 15.000 udlændinge var beskæftiget i landbrug, gartneri og fiskeri i april 2018 ifølge jobindsats.dk.
At finde erstatninger gøres bl.a. vanskeligt af de stramme regler for landbrugspraktikanter. Siden 1. januar 2015 har landbrugspraktikanter kun måttet arbejde 12 måneder i Danmark mod tidligere 18 måneder. Dertil kommer høje gebyrer for at søge om opholdstilladelse samt krav om en sprogtest i hjemlandet. Den test er praktikanter til arkitektfaget og sundhedsvæsnet fritaget for, ligesom de fortsat må være 18 måneder i Danmark. Endelig skal landbrugspraktikanter være studerende, mens andre praktikanter kan være færdiguddannede.
»Landbruget chikaneres«
Hos Travel to Farm, der har speciale i udveksling inden for de grønne områder, ryster direktør Hans-Henrk Jørgensen på hovedet af de ulige vilkår.
»Landbruget chikaneres i urimelig grad. Administrationsgebyrerne på cirka 4.300 kr. er næsten det tredobbelte af en gennemsnitlig månedsløn i Ukraine. Dertil kommer gebyret på 60 dollars (385 kr.) for sprogtesten, som vi hos Travel to Farm tidligere stod for gratis og uden problemer. De hårde krav får potentielle praktikanter til at søge til lande som Tyskland, Norge, Sverige og Finland, hvor reglerne er lempeligere. Det rammer dansk landbrug«, forklarer Hans-Henrik Jørgensen, der har set et fald på 40 procent i antallet af ukrainske ansøgere fra 2014 til 2017.
Nedgangen koster Danmark indtægter, et godt renommé og kontakter i lande, der kan blive potentielle markeder, advarer Hans-Henrik Jørgensen.
»Siden 1990erne er en del ukrainske praktikanter vendt tilbage til stillinger som driftsledere og fodermestre i store ukrainske og russiske landbrug. Båndene til Danmark har sikret salg af dansk teknologi og foder til disse bedrifter og givet os fodfæste i Rusland og Ukraine«.
Pres på politikerne
Landbrug & Fødevarers adm. direktør Karen Hækkerup vil presse på hos politikerne for at få dispensation for gældende regler. »Vi skal have øget mulighederne for at få optaget arbejdskraft. Ellers går landbruget ned i produktivitet. Så kan vi risikere lukning af bedrifter, samt at ordrer og arbejdspladser i landbruget og dets følgeerhverv flytter til udlandet og gør os i Danmark fattigere«, understreger Karen Hækkerup.
Argumenterne preller af på Martin Henriksen.
»Vi diskuterer gerne, om praktikperioden også bør nedsættes for andre brancher. Blot fordi rumænerne vil arbejde i andre sektorer, betyder det ikke, at vi skal åbne for, at ukrainere eller for den sags skyld kinesere kan komme til dansk landbrug. Der har vi været før, og DF har tidligere stemt for lempelser. Det er slut, for det bliver en sovepude, at man bare får Christiansborg til at åbne dørene, når man er i problemer. I stedet må landbruget fokusere på at kunne tiltrække arbejdskraft fra EU, men allerhelst dansk arbejdskraft«, understreger Martin Henriksen.
Integrationsminister Inger Støjberg (V) ærgrer sig over DFs skarpe skelnen mellem erhvervsliv og integrationspolitik.
»På mange områder i udlændingepolitikken er vi enige med DF, men når det gælder hensynet til landbruget og det øvrige erhvervsliv er der langt mellem os«, konstaterer hun.
læs mere:
side 14-15
