Nordjysk årsmøde i fodboldens tegn

LandboNords årsmøde i kvægrådgivningen er i år kraftigt inspireret af fodboldens jargoner.

VM i DB og Ko

Således er overskriften på årsmødet i kvægrådgivningen i LandboNord, som holdes på onsdag 25. januar.

"Man kan drage flere paralleller mellem kvægbrugernes erhverv og fodboldens verden," forklarer Anne-Mette Søndergaard, chefkonsulent i LandboNord.

Hun nævner dyrkningsmæssige regler, kampgejst og evnen til at score mål som eksempler på interessante paralleller.

"Vi har et indlæg med mælkeproducent Johnny Jørgensen, som efter eget udsagn helst vil fremad på banen frem for at lade sig optage af en enkelt lille detalje," supplerer Anne-Mette Søndergaard.

Foruden indlæggene fra LandboNords egne konsulenter vil cheftræner Troels Bech, Silkeborg IF, fortælle de fremmødte landmænd, hvordan man opretholder gejsten, når man mødes af intern og ekstern modgang.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle