Landbrugsraadets præsidium vil rationalisere beslutningsveje og fordeling af opgaver i Landbrugsraadet.
Landbrugsraadet skal udbygges med en magtfuld bestyrelse på 16 medlemmer, som i fremtiden skal være det helt centrale beslutningsorgan i landbrugets store paraplyorganisation.
Det foreslår Landbrugsraadets præsidium i et oplæg til en ny fordeling af opgaver og ansvar i Landbrugsraaadets beslutningsstruktur. Forslaget er via ØP-udvalget gået ud til en første høring blandt medlemsorganisationerne.
Forslaget indebærer, at magten i Landbrugsraadet samles i ét koncentreret forum, og at det selvstændige politiske råderum i såvel udvalg som raadsforsamling reduceres tilsvarende.
Konkret vil en række af Landbrugsraadets udvalg efter forslaget blive nedlagt eller ændret, og den store Raadsforsamling på 48 medlemmer vil få ændret sin rolle i retning af et mere overordnet diskussionsforum.
Ifølge Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet og formand for Dansk Landbrug, er hovedsigtet med forslaget at skabe kortere og mere strømlinede beslutningsveje i organisationen for at sikre det samlede erhverv større politisk gennemslagskraft.
"Forslaget er et forsøg på at effektivisere hele vores mødestruktur, så vi kan holde færre og mere effektive møder, hvor vi reelt kan træffe beslutninger, frem for bare at mødes og udveksle synspunkter," siger Peter Gæmelke.
Mere "power"
I praksis vil den foreslåede nye bestyrelse være stort set identisk med Landbrugsraadets indflydelsesrige Økonomisk-Politiske Udvalg, ØP-udvalget.
Her sidder p.t. 14 medlemmer, lige mange fra primærlandbrug og branche-siden.
Dermed vil den nye bestyrelse, både i kraft af sin sammensætning og sin størrelse, være beslutningsmæssigt langt mere manøvredygtig end den nuværende, store raadsforsamling, vurderer Peter Gæmelke.
"Med en bestyrelse, der samles mindst otte gange om året, kan vi træffe beslutninger i et langt hurtigere tempo end Raadet, der mødes fire gange om året. Det er simpelthen nødvendigt i dagens Danmark.
Samtidig kan vi sørge for, at der på forhånd er konsensus om vore udmeldinger, så vi ikke ude i pressen skal stå og diskutere med hinanden. Derfor skal forslaget også ses som et forsøg på at give organisationen mere gennemslagskraft. Jo mere opbakning vi har til et forslag, jo større power kan vi gå ud med."
Udvalg mister kompetence
Som led i forslaget skal Landbrugsraadets udvalg afgive en del af deres selvstændige beslutningskompetence til den nye bestyrelse.
Uden at give eksempler lægger Peter Gæmelke ikke skjul på, at der af og til har været efterdønninger og diskussioner om udmeldinger og beslutninger, som enkelte udvalg har truffet.
Han understreger dog, at præsidiets forslag ikke er begrundet i "dårlige oplevelser" med intern uenighed.
"Men det er et forsøg på at strømline tingene. Vi bliver stadig færre, og de, der er tilbage, bliver større: Dansk Landbrug, mejerier, slagterier. Derfor har det stadig større betydning, hvad vi melder ud. Og det, der er helt afgørende for erhvervets indflydelse og fremtid, er, at vi er enige om tingene. At vi melder ud i fællesskab. At vi ikke kun ser på primærproduktionen eller forarbejdningen hver for sig, men at vi prøver at få det til at være en helhed."
Køreplanen
Ifølge Peter Gæmelke vil Landbrugsraadets ØP-udvalg på førstkommende møde i februar tage bestik af tilbagemeldingerne fra medlemsorganisationerne. I marts forventes et endeligt forslag at være klar til endelig stillingtagen på Landbrugsraadets møde i samme måned.
Hvis forslaget får opbakning, vil det kunne træde i kraft stort set umiddelbart, vurderer Peter Gæmelke.
