Selv med en effektivitet blandt de 25 procent bedste kan der ikke laves en rentabel produktion, mener Gefion Svinerådgivning.
Svineproducenterne, der vil bygge nye stalde, skal tænke anderledes i retning af større enheder og mere strømlinet og standardiseret og mindre individuelt byggeri. Eller også må der ske et kvantespring i effektiviteten, for med de nuværende byggepriser kan det ikke betale sig at bygge nye stalde.
Det fastslår svine- og ledelseskonsulent Tove Goldbeck Jensen, Gefion Svinerådgivning
"Selv om effektiviteten ligger blandt de bedste 25 procent, og der regnes med et forhold mellem foder og svinekød på faktor 7 - svarende til 10,50 kr. i notering plus efterbetaling og en foderpris på 1,50 kr. - kan der, med de byggepriser firmaerne for tiden melder ud, ikke laves en rentabel produktion," siger Tove Goldbeck Jensen med henvisning til konkrete eksempler fra den sjællandske byggerådgivning.
"En slagtesvinestald, der er ved at blive opført, kunne nogenlunde hænge sammen, da der blev holdt licitation i marts til en pris på 4.300 kr. pr. stiplads. Det ville kræve et dækningsbidrag på 188 kr. Men nu er prisen 6.590 kr. eller 15 mio. kr. i alt for stalden, og så skal dækningsbidraget være 232 kr. Det vil kræve en forbedring i foderforbruget på 0,5 foderenheder, og det er fysisk umuligt. Det maksimale vil være 0,2 foderenheder," siger Tove Goldbeck Jensen.
Et andet eksempel er en sostald til 600 søer, som vil koste 23 - 24 mio. kr. eller 39.000 kr. pr. soplads.
"Her vil der kunne spares ved ikke at grave stalden ind i en bakke, som planlagt, og prisen kan så komme ned på 33.000 kr. pr. so. Men sætter man dækningsbidraget til 5.900 kr. pr. so og stadig regner med en faktor syv mellem notering og foder, så skal prisen for stalden ned på 18,5 mio. kr., hvis det skal hænge sammen," siger Tove Goldbeck Jensen.
Is i maven
Byggerådgiverne peger på høje stålpriser og også lidt stigende betonpriser som noget af forklaringen på de høje byggepriser. Men der er ikke så meget stål i en svinestald, så det er først og fremmest lønomkostninger, der gør sig gældende.
"Vort råd er, at man har is i maven. Vi tror, firmaerne kommer til at mangle opgaver, og det kan give øget konkurrence. Men firmaerne har også is i maven, og problemet for landmændene kan være, at deres tilladelser til at bygge løber ud. Så er det svært at have is i maven," siger hun.
"Ellers er der kun et kvantespring i effektiviteten, der kan betale de stigende priser. Der kom et med 26 - 27 grise pr. årsso, og det næste kunne være en forbedring af foderforbruget på 0,2 foderenheder samt at hente lidt på tilvækst og dødelighed. Og endelig måden at bygge stalde på, hvor man ikke sidder og vil bestemme det hele selv, og ikke bygger den ind i en bakke men finder den egnede placering fra starten," mener Tove Goldbeck Jensen.
