NyDansire overtager insemineringer

Selvom Dansires avlsmateriale ved årsskiftet indgår i et nyt fælles selskab med Svensk Avel, så fortsætter insemineringsarbejdet i dansk regi. Dansire bliver medejer af SweDane, som er navnet på det fælles selskab, men inseminører og en række andre opgaver følger ikke med over i det ny selskab. Derfor overtages aktiviteterne af det, som pt. kaldes NyDansire.

NyDansire køber sæden af SweDanes og er ansvarlig for det daglige insemineringsarbejde, avlsrådgivningen, udstillinger, avlsfremmende aktiviteter og meget andet. Arbejdet i NyDansire vil ske med meget tætte bindinger til SweDanes - både hvad angår folkevalgte og ansatte.

Og for Niels Bo, direktør i Dansire, er også denne del af fusionen vigtig.

»Det er meget vigtigt at fastholde og udvikle avlsarbejdet og den service, som danske kvægbrugere fortjener - for uden avlsinteresse hos den enkelte kvægbruger - intet avlsarbejde,« lyder det fra direktøren i en kommentar til fusionen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle