Peder Tuborgh: Helt afgørende, at landmændene har tillid til os

Arla Foods skruer med sin nye strategi, Future26, massivt op for de konkrete initiativer, der skal skabe og udvikle produkter til et fremtidigt marked for bæredygtige og klimavenlige produkter. Samtidig sikres rammerne for, at de landmænd, der leverer råvarerne, også får del i den fremtidige gevinst.

»Folketinget har vedtaget klimapolitik, og samfundet stiller krav til os i forhold til klima. Det er vigtigt, at vi får det ind som en værdi i afregningen af mælken«, siger bestyrelsesformand i Arla Foods, Jan Toft Nørgaard.

I de kommende fem år vil Arla Foods investere over 30 mia. kroner. Desuden lover mejerikoncernen at sende over 7,5 mia. kroner tilbage til andelshaverne i form af efterbetalinger, hvilket er et mærkbart højere niveau end i de seneste fem år.

En hjørnesten i den nye strategi kommer nemlig i høj grad til at handle om, hvad der foregår ude på de enkelte gårde. Det er helt fundamentalt, for at Arla Foods kan nå klimamålene og skabe nye klimavenlige produkter.

»Vi skal på en bæredygtighedsrejse sammen. Arla Foods vil – i det omfang landmændene har lyst og appetit – lægge sig endnu mere i rådgivningssporet. Det har vi sat ressourcer af til, og vi er allerede dybt involveret i mange projekter på gårdniveau og forskningsprojekter«, siger Peder Tuborgh.

Det er de mange mindre projekter, der nu skal skaleres op og udbredes til syv lande.

»Det er lige nu helt afgørende, at landmændene har tillid til, at vi kan gøre det. Lige nu har vi data i vores nye klimaværktøj. Data viser, at hvis de bedste kan inspirere dem, der ligger længere nede i værdikæden, har vi allerede klaret en tredjedel af den rejse, landmændene skal på i de næste 10 år«, siger Peder Tuborgh.

Ny afregningsmodel

Ud over rådgivningsdelen er Arla Foods også kommet nærmere udviklingen af en afregningsmodel, der skal belønne klimainitiativer på gårdene.

Bestyrelsesformand for Arla, Jan Toft Nørgaard, håber, at systemet kan begynde at fungere allerede fra næste år.

»Vi er ikke i mål med det værktøj endnu, men det er jo min ambition, at vi kan aktivitets-afregne for klimatiltag. Det kan eksempelvis være, at man blive honoreret for at bruge grøn strøm«, siger han.

I dag honoreres Arlas mælkeproducenter, hvis de laver et klimaregnskab, hvilket sker på 98 procent af gårdene.

Pengene til nye investeringer og en højere udbetaling kommer, fordi der fremover lander færre penge i Arlas egen kasse.

»Vi har set på, hvordan vi kan maksimere udbetalingen af overskuddet«, forklarer Peder Tuborgh.

Målet bliver i fremtiden kun at lade den absolut nødvendige kapital blive tilbage i selskabet. Niveauet bliver en eurocent pr. kg mælk.

»Det er det, der skal til for at vi kan vedligeholde vores egenkapital«, siger Peder Tuborgh, der tror på, at det er nu, der skal investeres i nyudvikling til morgendagens marked.

»Hele markedet er ikke parat endnu, men vi kan se bevægelsen, og at flere forbrugere betaler for det. Et godt eksempel er vores klimaneutrale mælk, som er dyrere, men som nogle kunder gerne vil betale for«, siger han.

Seks centrale nøgletal i Future26-strategien

1. Investeringer: I løbet af de næste fem år vil Arla øge sit investeringsniveau med 40 pct. Det betyder, at der i løbet af de kommenede fem år skal investeres over 30 mia. kr.
2. Efterbetalinger: I løbet af den femårige strategiperiode vil Arla udbetale over 1 mia. euro i efterbetalinger – det er et markant højere end niveauet i de seneste fem år.
3. Branding: Brand-forretningen skal øges med 3-4 procent årligt i løbet af de næste fem år. I løbet af den seneste strategi, Good Growth 2020, er brands som Lurpak, Castello og Starbucks styrket.
4. Besparelser: Med udgangspunkt i transformationsprogrammet Calcium vil Arla optimere sine arbejdsgange. I de kommende fem år skal der findes besparelser for 3,75 mia. kr.
5. Konkurrenter:  Arla øger sit peer group index – altså sit mål om afstand til konkurrenterne – til niveauet 103-107.
6. Klimareduktion: Arla vil reducere udledning af drivhusgasser med 63 pct. inden 2030. Hos landmændene skal der reduceres med yderligere 30 procent inden 2030.