Planteværn Online kan reducere pesticidfor-bruget, men skyder ved siden af målgruppen - landmændene. Færre end 1.000 har abonnement.
"Planteværn Online var tænkt som et program for landmænd, men det er endt med at blive et program for konsulenter. Landmandens situation har ikke været i fokus under udviklingen."
Det siger specialkonsulent Jens Erik Jensen, Landscentret, Planteavl, om Planteværn Online (PVO) - det målrettede it-program, som skulle hjælpe landmænd med at vælge de rigtige midler og doseringer ved sprøjtning i markerne.
1.000 har abonnement
PVO hed tidligere PC Planteværn, og programmet er udviklet af Danmarks JordbrugsForskning og Dansk LandbrugsRådgivning over en periode på cirka 15 år. Program- met er en succes forstået på den måde, at brugeren kan reducere sit forbrug af pesticider betragteligt, hvis han, som programmet kræver, går ud i marken og registrerer ukrudt for derefter at bestemme middel og dosering ud fra de fundne arter.
Men under 1000 landmænd har i dag abonnement på Planteværn Online.
"Problemet har altid været at få landmænd til at komme ud i marken og registrere ukrudt, mens det endnu er på kimbladstadiet. Det har folk ikke tid til, eller også har de ikke det nødvendige kendskab til planterne. Og dermed kan de ikke bruge Planteværn Online," siger Jens Erik Jensen.
"Det, vi oplever, er jo, at folk, der har PVO, bruger programmet hjemme på computeren til at lære de nye midler at kende og til at finde ud af, hvilke midler en blanding kan bekæmpe. Det er naturligvis udmærket, at de bliver klogere på den måde, men det er ikke det egentlige formål med PVO."
Andre hensyn vigtigere
At programmet skyder ved siden af landmændene som målgruppe er bekræftet af en undersøgelse, hvor landmænd i fokusgrupper og enkeltvis har oplyst, hvordan de tager beslutning om sprøjtning i marken. Ud fra svarene er landmændene opdelt i tre grupper, nemlig de systemorienterede, de erfaringsbaserede og de udliciterende, der lader konsulenten træffe beslutning.
Ud fra undersøgelsen er det konkluderet, at ingen af de tre grupper af landmænd passer til de krav og metoder, som PVO er baseret på. Især markregistreringen kniber det med at få udført, og det problem forventes kun at vokse sig større sammen med strukturudviklingen og de stadig større marker.
Seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen, Forskningscenter Flakkebjerg, orienterer om PVO på Plantekongres 2007 i næste uge - herunder om undersøgelsen af beslutningsadfærd hos landmænd.
"Der er ingen tvivl om, at brugen af PVO giver et lavt pesticidforbrug, et lavt behandlingsindeks plus en billig sprøjtning, men det er ikke altid de ting, der har første prioritet hos landmændene," siger Lise Nistrup Jørgensen.
Mere praktiske hensyn vejer højere end BI-tallet, når den enkelte landmand skal tilrettelægge sprøjtearbejdet på sine marker. Det handler primært om at løse opgaverne rationelt og sikkert hurtigst muligt, og der er typisk ikke tid til at sammensætte en ny ukrudtsblanding til hver eneste mark. En eller to blandinger skal oftest dække hele marken med hvede, vårbyg eller en anden afgrøde.
