Produktionen af alternative æg stiger fortsat

Af Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg

De første 9 måneder af 2016 steg indvejning af æg med 6,3 pct. til 49,1 mio. kg, mens salget faldt med 0,7 pct. til 45,0 mio. kg.

Indvejningerne af buræg faldt med 11,5 pct. til 20,4 mio. kg og udgør 41,6 pct. af de samlede indvejninger. Salget af buræg faldt med 16,9 pct. til 15,3 mio. kg og udgør 39,3 pct. af det samlede salg.

Indvejningerne af skrabeæg steg med hele 34,6 pct. til 13,2 mio. kg og udgør 26,8 pct. af de samlede indvejninger. Salget af skrabeæg steg med 10,3 pct. til 10,5 mio. kg og udgør 26,9 pct. af det samlede salg.

Indvejningerne af frilandsæg steg med 10,4 pct. til 3,1 mio. kg og udgør 6,2 pct. af de samlede indvejninger. Salget af frilandsæg steg derimod med hele 21,7 pct. til 2,6 mio. kg. og udgør nu 6,7 pct. af det samlede salg.

Indvejningerne af økologiske æg steg med 17,7 pct. til 12,5 mio. kg og udgør nu 25,4 pct. af de samlede indvejninger. Salget af økologiske æg steg med 15,3 pct. til 10,6 mio. kg og udgør nu 27,1 pct. af det samlede salg.

Eksport

Når indvejningen stiger, og salget samtidig stagnerer, er det, fordi vi igen eksporterer æg, især til Tyskland, Mellemøsten og Fjernøsten. Det enlige udbrud af fugleinfluenza rammer ægeksporten til nogle 3. lande, men forhåbentlig kun kort tid, så den store indsats for at finde disse kunder ikke går tabt.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle