Landbrugsskolerne frygter mangel på svineledere. »Det løser erhvervsskolereformen ikke,« lyder det fra Danske Landbrugsskoler.
Landbrugsskolernes største udfordring er at få unge til at interessere sig for svineproduktionen. Det kommer erhvervsskolereformen ikke til at løse.
Kaj Aage Højgaard, formand for Danske Landbrugsskoler, forudser en alvorligt mangel på svineledere de kommende år.
»Hvis det fortsætter som nu, hvor under 10 procent af eleverne uddanner sig inden for svin, så bliver der et vakuum på et tidspunkt. Det er et kæmpe problem for erhvervet,« fortæller han.
Han mener ikke, at den kommende erhvervsskolereform vil bidrage med at få løst den problemstilling.
VSP: »Vi vil samme vej«
Videncenter for Svineproduktion ser dog anderledes på de nye tiltag.
»Reformen passer fuldstændig ind i de ting, vi ønsker os. Vi har en ambition om at få bedre elever ind på landbrugsskolerne, og ved at give landbrugselever mulighed for at gå den akademiske vej, så gør vi også uddannelsen mere attraktiv,« siger Lindhart B. Nielsen, formand for VSP.
Udfordringen er miljøet
Kaj Aage Højgaard mener dog ikke, at det er et problem at få elever ind på uddannelsen - og peger ligefrem på, at der uddannes for mange inden for planteavl. Problemet er, at der ikke er nogen der vil beskæftige sig med svin, og det er på grund af arbejdsmiljøet.
Han nævner også, at en høj andel af udenlandske medarbejdere på svinebedrifterne er med til at afholde unge fra at søge praktik. Sprogbarrierer og manglende kulturforståelse går ud over det sociale miljø og kan virke afskrækkende på de unge.
Netop denne problematik overvejer VSP at løse ved at lave aftaler med de store producenter om et vist antal danske medarbejdere.
