Rund teltstald til Danmark

For år tilbage kunne vi her i LandbrugsAvisen berette om, at det engelske firma, Rutal Buildings, havde vundet prisen som Englands bedste landbrugsbyggeri med deres koncept The Roundhouse. Som navnet antyder, er der tale om et rundt staldbyggeri.

Taget består af en kraftig vinylfolie med en forventet holdbarhed på 50 år, mens siderne er åbne. Vinyldugen er spændt ud på et galvaniseret stålskelet.

Dermed er der tale om en meget enkel konstruktion, set med danske øjne. En anden fordel ved byggeriet er, at det kun tager syv dage at rejse bygningen, når først selve fundamentet er støbt.

Første model til Danmark

I løbet af få år har det engelske firma slået igennem på det engelske marked, og i juli måned kom det første eksemplar af stalden således også til Danmark, nærmere bestemt til en dansk mælkeproducent. Det oplyser det engelske byggefirma på sin hjemmeside. Foreløbig tilbyder firmaet tre forskellige typer stalde med forskellig diameter, hhv. 22, 30 og 45 meter. Anvendelsesformålene spænder bredt blandt dyregrupperne fra alt fra kvæg til geder.

RHH

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle