Fremtiden er ikke så sort, som den har været, men fuld af uforudsigelige udfordringer. Den russiske embargo i august mod fødevarer fra EU har også for den danske og europæiske kyllingebranche været en streg i regningen i et marked, hvor stigende efterspørgsel ellers sendte priserne godt op inden importforbuddet.
Dansk og europæisk kyllingeeksport er ikke nær så hårdt ramt af forbuddet som andre eksporterende sektorer, men med sydafrikansk antidumpingtold på import af kyllingeudskæringer fra en række EU-lande, samt EUs fjernelse af eksportrestitution, skønnes det, at op mod 25 pct. af EUs eksport til tredjelande i dag stilles over for nye udfordringer.
Det kan ikke undgå at lægge pres på EUs produktion og kampen om nye eksportmarkeder med de dominerende globale kyllingeproducerende lande, Brasilien og USA.
Frihandelsaftale
En anden stor udfordring, der for tiden forhandles på politisk niveau, er EUs og USAs iver efter hurtigt at få slået det sidste søm i en omfattende frihandelsaftale, der skal medvirke til at sparke gang i den europæiske vækst.
Trods sin lille økonomiske betydning i forhandlingerne spiller landbruget en betydelig rolle på begge sider af Atlanten, og netop manglende gensidig anerkendelse af produktionsformer og tilgang til produktion af fødevarer kan være et af flere elementer, der kan medvirke til manglende resultat.
På kødområdet er det især de såkaldte PhytoSanitære forhold, der er stridspunktet, hvor USA bl.a. ikke vil anerkende EU som et samlet område i forbindelse med virksomheders eksportgodkendelse, men ønsker at forbeholde sig ret til at godkende de enkelte EU-lande til eksport.
Misforståelse
Det er i øvrigt en udbredt misforståelse, at spørgsmålet om f.eks. klorkyllinger til EU er en del af den PhytoSanitære aftale i en frihandelsaftale. Implementeringen af en eventuel fremtidig aftale vil medføre, at EU-Kommissionen efterfølgende skal sikre sig, at USA-eksport af kyllinger overholder EUs regelsæt om f.eks. tilladte metoder til dekontaminering.
USA har allerede i dag markedsadgang for kyllinger til EU men kan i praksis ikke eksportere til EU, da klorskylning anvendes til at reducere forekomsten af f.eks. salmonella og campylobacter.
I Danmark og resten af EU sikres en høj fødevaresikkerhed i slagtekyllingeproduktionen ved god smittebeskyttelse og effektiv management i primærproduktionen samt meget høje hygiejnekrav på fjerkræslagterierne.
I dag tillader EU kun dekontaminering af slagtekyllinger med almindeligt vand, og det ønsker den danske og europæiske slagtekyllingesektor ikke ændret.
