Sensorer kan overvåge fravænnede ammekalve

Automatisk overvågning af ungtyre i den første del af fedningsperioden viser gode takter i et italiensk forsøg.

Her overvågede forskerne godt 200 fravænnede tyrekalve ved at forsyne dem med en sensor, som målte drøvtygning og aktivitet.

31 af kalvene fik lungebetændelse, og dem kunne sensorerne udpege tre til fem døgn, inden der var kliniske symptomer. Både fordi de tyggede mindre drøv, og fordi de bevægede sig mindre.

Tyrene voksede i gennemsnit 1.420 gram om dagen, og kalve med tilvækst over gennemsnittet havde en højere drøvtygning og en højere aktivitet. Kalve, som voksede under gennemsnittet, havde større udsving i drøvtygningen fra dag til dag.

Der var fem tilfælde af halthed blandt tyrene, og den gruppe kunne sensorerne også udpege via lavere drøvtygning og lavere aktivitet.

Kilde: Veterinary Journal, jan. 2018

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle