Hos Lyngbo Mink giver fiskeben og halm ikke længere problemer med stoppede rør og stenhårdt bundlag i gylletanken.
Halmstrå, fiskeben og sandkorn. Hver for sig er de forholdsvis uskyldige, men blandet sammen er de en særdeles kontant udfordring. Det har minkavler Jens Rønnow måttet sande.
”Vi brugte årligt omkring 10.000 kr. alene på at få en slamsuger til at komme og spule røret fra fortanken ud til gylletanken,” fortæller Jens Rønnow, der driver Lyngbo Mink i Holsted.
Røret ud til gylletanken blev simpelthen proppet til af blandingen af halm, ben og sand, der tilsammen dannede et hårdt betonagtigt lag. Den stenhårde blanding lagde sig både i røret ud til gylletanken og i bunden af selve gylletanken, der ligger godt 100 meter fra fortanken.
”Det værste var, når røret ud til gylletanken stoppede til. Vi vidste aldrig præcis, hvornår det ville ske. Men også bundlaget i gylletanken gav store problemer. Det blev så hårdt, at det altid skulle røres op, før vi kørte gylle, og det faldt så hurtigt til bunds igen, at vi nærmest måtte røre konstant, når vi kørte gylle,” fortæller Jens Rønnow.
Desuden var det nødvendigt at grave det værste bundfald op hvert femte år.
I dag er problemet løst. Løsningen er en Swea gylleseparator, som gyllen løber gennem, før den tynde del pumpes ud til gylletanken.
Separatoren blev installeret for fem år siden. Siden har den kørt hver dag i mellem en og halvanden time, og den sørger helt problemfrit for at skille især fiskeben og halm fra gyllen.
Eneste svaghed ved separatoren er de kæder, der trækker de børster, der fører gyllens faste del op over den hulplade, som den tynde del skal løbe igennem. I det hårde miljø slider gyllens indhold kæderne forholdsvis hurtigt, og Jens Rønnow har måttet skifte dem to gange.
Prisen på separatoren inklusiv alt betonarbejde, rør og den reglementerede opsamling af evt. spildt gylle under separatoren løb op i 250.000 kr.
”Det synes jeg egentlig ikke er dyrt, når man ser på alle de fordele, der er ved separatoren,” siger Jens Rønnow.
”Siden vi fik separatoren installeret, har gyllen være tynd og homogen - nærmest som ajle. I dag løber gyllen frit i røret helt ud til gylletanken, og vi skal stort set aldrig mere omrøre i gylletanken.”
Gyllen indeholder mellem 10 og 12 kg kvælstof pr. ton, og som en ekstra fordel siver den nu meget hurtigere ned i jorden. Det betyder mindre fordampning af ammoniak - og dermed bedre udnyttelse af kvælstoffet - samt færre lugtgener.
Den fraseparerede faste del af gyllen har Jens Rønnow en aftale om at levere til et nærliggende gårdbiogasanlæg. Det kræver en køretur cirka hver anden uge.
Som en ekstra fordel indeholder den tynde del af gyllen nu mindre fosforgødning, end før den blev separeret. Det betyder, at Jens Rønnow nu har brug for omkring 20 hektar færre til at køre gylle ud på.
