New Hollands rotormejetærskere får nye stenfælder - ja, faktisk kan der vælges imellem to typer på deres 2012-modeller.

Den ene kaldes Dynamisk Stensikring. Den minder om dem, som flere mærker af rystermaskiner har anvendt i mange år. Altså en lukket kasse under cylinderen, hvor stenene ender, og som tømmes ved hjælp af et udvendigt håndtag. På New Hollands CR-maskiner er der imidlertid ingen cylinder, så her sørger en roterende rulle for, at stenene slynges ned i kassen, inden de kommer ind i rotorerne. Med dette system er det slut med at skulle stoppe, hver gang mejetærskeren har slugt en sten, der har åbnet sikkerhedsklappen i bunden af sluget.

Som et alternativ til meget stenede forhold lanceres en såkaldt Avanceret Stensikring. Den kan opdage sten og sende dem ud af maskinen, inden de forvolder skade i tærskeorganerne.

Møgspreder i moduler

Den nye modulopbyggede spreder fra Samson med smartere og stærkere kasse kan fås i otte versioner. Med den nye sprederserie tager Samson det bedste fra de hidtidige modelserier og kombinerer det i en ny modulopbygget serie med en 17 kubikmeter vogn som basismodel. Den kan så udbygges til syv yderligere versioner med boogie, overbygning til 21 kubikmeter, spredning på 12 og 24 meter og totrinsgearkasse til spredning af særligt tunge emner som for eksempel kalk, oplyser salgsdirektør Martin Schousboe fra Samson.

Som følge af modulopbygningen forventer Samson, at SPB-serien, der kan sprede alle organiske materialer, kan prisfastsættes på niveau med de hidtidige sprederserier.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle