Bedste indtjening for svineproducenter i mindst 22 år, forudser økonomer.
Der er udsigt til en stor og særdeles kærkommen stigning i indtjeningen for en gennemsnitlig svineproducent. Næste år stiger indtjeningen med hele 600.000 kr. i forhold til i år - fra 445.000 kr. i 2013 til 1.043.000 kr. i 2014, lyder det fra Videncenter for Svineproduktion.
Stigningen er nok til at slå resultatet fra både 2012 og det år, som mange svineproducenter med glæde og lys i øjnene husker tilbage på som det bedste nogensinde, nemlig 2001, hvor indtjeningen korrigeret for inflation var oppe på 880.000 kr.
”Der er faktisk udsigt til, at svineproducenterne næste år får det bedste resultat i alle de 22 år, vi har sammenlignelige data for,” siger Brian Oster Hansen, driftsøkonom på Videncenter for Svineproduktion.
Det store plus skyldes blandt andet, at svinenoteringen i de første tre kvartaler i 2014 spås til i snit at ligge godt 25 øre højere end i de samme kvartaler i år. Dertil kommer, at foderprisen er faldet markant.
Og det er noget, formanden for Videncentret glæder sig over:
"Det er dejligt. Men det er også meget nødvendigt. For der er behov for et stærkt opsving, efter de store minusser vi fik i både 2007, 2008 og 2009. Vi har brug for nogle store overskud, som vi kan lægge ind i bedriften," siger Lindhardt B. Nielsen.
Afgørende med kapital
Han ser det som helt afgørende, at der nu kommer en periode, hvor der kan stables penge ind i bedriften, så der skabes muligheder for fornyelse.
"Vi har brug for kapital. Hvad enten det er til at finansiere en ekspansion, renovering af nedslidte stalde eller til at købe jord for at øge selvforsyningen med foder," siger han.
Spørgsmålet er, om der snart bliver råd til at foretage de nødvendige investeringer. Men det mener Lindhardt B. Nielsen, at en del producenter allerede har og at endnu flere snart får.
"Det ser godt ud for den bedste tredjedel af svineproducenterne. De klarer sigt fuldt tilfredsstillende. De har mulighed for at komme videre, og de har frihed til at vælge, om de vil renovere, bygge nyt eller købe jord. Men der er en kæmpestor forskel i økonomien, alt efter om man ligger i toppen eller i bunden. Selv fra en gennemsnitsproducent og op til den bedste tredjedel, er der langt," siger han.
"Så det er tiltrængt med det forventede løft i økonomien."
Skulle Lindhardt B. Nielsen selv investere i sin bedrift i Løgstør, ville han satse på mere jord til at hæve selvforsyningen med foder, der pt. er på cirka 45 procent:
"Det ville gøre min bedrift endnu mere afbalanceret. Men jeg køber ikke bare. Både beliggenhed og pris skal være rigtig," siger Lindhardt B. Nielsen, der har en integreret svineproduktion med godkendelse til at producere 19.000 slagtesvin samt 250 hektar under plov.
