Svinebestanden vokser vest for Storebælt

Der bliver flere svin, men kun i Jylland og på Fyn.

Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 procent i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn, oplyser Danmarks Statistik.

I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var det faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet. Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod cirka 3.000 i dag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle