Nu har svigermor fået en minkpels af manden.
Gennem mange år har det været hårdt arbejde og på mange måder nøjsomhed, og der blev kun købt det nødvendige. En god mælkeproduktion har lagt grunden til et godt liv.
På hendes 60 års fødselsdag må vi konstatere, at det formentlig aldrig bliver bedre med velstanden. Noget skal måske betales over lidt tid - men vi kan købe det. Jeg er sikker på, at "minken" er betalt, men der er også noget mere principielt.
Finansverdenen tilbyder med alle midler penge til, hvad hjertet kan begære. Er der ingen grænser? Vi kan få behandling mod ludomani. Er det ikke en form for ludomani, hvis man "spiller" om jord. der koster tre gange mere, end jorden kan forrente? Hvis ikke jord- og husprisen gik lodret op, hvor ville dansk landbrug så være i dag? Mælk og kød koster vel ikke mere i dag, end da svigermor fyldte rundt for 30 år siden.
Det gør "minken" måske heller ikke. Det er trods alt et landbrugsprodukt. En minkpels giver man ikke kun for at holde kroppen varm. Den giver man til en, man holder af som et tegn på, at man har gjort det ganske godt. Den fortjener svigermor. Nu er vi kommet så langt, at mad er en selvfølge. Faktisk er mad blevet et velfærdsproblem. Ikke kun på grund af kvaliteten, men nok mere på grund af mængden. Vi har meget at takke den ældre generation for.
Spørgsmålet er, om vi forstår at administrere det, når nu det går så let? Vi skal værne om de danske værdier. Specielt friværdien sætter vi stor pris på. Der er jo en grund til, at det hedder værdien. Den skal vi værne om. Den gør forskellen på, om man kan vælge af lyst eller nød. Svigermors "mink" er et symbol på, at vi har det godt, men også at tingene ikke kommer af sig selv.
Jørgen Vest Rasmussen
Lunden 5, Lundby
8961 Allingåbro
