Trimning af klove afslører problemer

Moderne teknologi kan afsløre, om en ko har eller vil få problemer med klovene. Den opsigtsvækkende information kom Hermann Swalve, Institute for Animal Breeding, University of Halle i Tyskland, med på den Europæiske Kongres for Holsten-avlere, der blev afviklet i Århus.

Siden år 2000 har en tysk klovbeskærer, René Pilj, elektronisk registeret en række data på de køer, han har klovbeskåret. De data er nu lagt ind i en database, hvor 49.875 observationer fra 136 Holstein-besætninger, der tilsammen har 16.681 køer, kan bruges til at tegne et billede af klovproblemernes omfang og ikrafttræden. Ud over klovobservationerne er data omkring fodring, staldtype og græsning indsamlet.

På den måde kunne Hermann Swalve fortælle om, at laminitis øges med alderen, og specielt i perioden mellem 51 og 100 dage inde i laktationen er risikoen stor. Derimod så falder antallet af tilfælde med digital dermatitis med alderen.

Endnu mere opsigtvsækkende var informationen om, at køer, der kun går på græs nogle timer hver dag, har lavere frekvens af klovproblemer.

Hermann Swalve opfordrede også avlerne til at skelne mellem klovlidelserne.

"Vi skal differentiere på de forskellige typer af klovlidelser," konstaterede han.

Samtidig kunne han fortælle, ud fra de mange data, at 38,53 procent af køerne ikke lider af klovproblemer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle