Ung landmand i gang for små penge med økologisk fond i ryggen

Mange nætter sidder Thomas Forsingdal Hansen i et tårn ved Dybbølsbro og styrer S-togstrafikken i København. Og mange dage har han hovedet fuldt af planer for driften af det snart økologiske landbrug på gården Bjørnekær ved Ugerløse i Nordvestsjælland.

Thomas Forsingdal (39), trafikleder og skifteholdsarbejder ved Banedanmark, er i fuld gang med at realisere barndomsdrømmen om at blive økologisk landmand med foden under eget bord. Uden stor opsparing, med en maskinpark bestående af en traktor og en rendegraver. For en investering på 1,9 mio. kr.

»Jeg har altid drømt om at blive selvstændig landmand. Nu var muligheden der«, siger han.

Fik kig på gården

Thomas Forsingdal er vokset op på landet og har i mange år arbejdet på en maskinstation.

I de sidste 10 år har han boet i København, hvor han har fuldtids skifteholdsarbejde som trafik- og teamleder. Men sidste sommer gik han på jagt efter et mindre landbrug, der kunne bringe ham hjem til det erhverv og de omgivelser, hvor han føler sig mest hjemme. Han fik kig på Bjørnekær, en mindre gård tæt ved Ugerløse, ikke langt fra familiemedlemmer, også økologiske landmænd, som han kan have maskinfællesskab med.

Gården var til salg for 10,6 millioner, og Thomas Forsingdal forestillede sig, det måtte være muligt at finansiere den.

Han havde en pæn opsparing, familien var klar til at kautionere, han har et velbetalt fuldtidsjob ved siden af, og han kunne fremlægge fornuftige driftsbudgetter udarbejdet af Vkst.

Nej fra seks banker

Men svaret var det samme hos de fem-seks banker, han sled gulvene tynde hos: Nej!

»Alle bankerne ville have 20 pct. i udbetaling. De godt to mio. kr. kunne jeg ikke skaffe«, siger Thomas.

En venlig bankrådgiver blev den, der pegede på en mulig løsning: Danmarks Økologiske Jordbrugsfond og datterselskabet Dansk Økojord var på udkig efter en sjællandsk ejendom. Thomas Forsingdal Hansen øjnede muligheden for at komme i gang uden tunge investeringer. Han sendte sin forretningsidé med driftsbudgetter frem til fonden, kom til ’jobsamtale’ og blev antaget.

Så gik det hurtigt: Nu har fonden købt Bjørnekærs jordtilliggende på ca. 55 hektar, Thomas Forsingdal har købt selve gården med haller og stalde og en jordlod på to hektar for 1,9 mio. kr.

1. januar overtog han gården, og 30. august overtager han forpagtningen og driften af markerne, som i de næste tre år skal omlægges til økologi. For det betaler han en forpagtningsafgift til fonden plus 4,5 pct. af det realkreditlån, som fonden har i arealet.

Nu vil han bygge bedriften op, og hvis økonomien tillader det, med tiden trappe ned på sit lønarbejde.

Gårdbestyrelse

Thomas Forsingdal synes, han har fået en perfekt løsning på sine landmandsambitioner.

Han er selv driftsherre med en 10-årig forpagtningsaftale og skal kun opfylde få betingelser: Jorden skal drives økologisk og med udstrakt hensyn til naturen, hvilket ville have været hans plan under alle omstændigheder. Og så skal han have en økologisk gårdbestyrelse at sparre med, ligesom han ikke må ændre afgørende på arealerne uden tilladelse fra fondens bestyrelse.

Men bliver hans landbrug en blomstrende forretning, har han forkøbsret til at købe jorden selv. Så går pengene tilbage til fonden.

Generationsskiftet

Det var ikke tilfældigt, at Thomas Forsingdal Hansen søgte ind hos netop den økologiske fond. Han er overbevist økolog og tror fuldt og fast på økologien som en driftsform, der vil vinde yderligere frem.

»Det er den vej, det går, så længe man bliver ved med at finde pesticider i grundvandet. Om ikke ret mange år står vi med store restriktioner for hvad og hvor meget, der må bruges. Det er min holdning«.

Men ejerformerne er under pres og forandring for både økologer og konventionelle, og det traditionelle selveje bliver kun muligt for unge landmænd, hvis priserne kommer ned i et helt andet leje, mener Thomas Forsingdal.

»Der er ingen unge landmænd, der kan forrente priser på 200.000 eller 300.000 for en hektar jord. Jordpriserne skal ned og nogen skal tage tabet, selv om nogle må gå konkurs. Og ellers skal der komme nogen, der har penge med. Pensionskasser, eller som i mit tilfælde: fonde. Det er ingen skade til«, mener han.

»Jeg er herre i eget hus, selv om jeg er forpagter«.