Väderstad vokser 16 procent

Markant omsætningsfremgang får svenske Väderstad til at investere i bedre logistik og øget produktion for at kunne følge med fremtidig vækst.

Med lanceringen af flere interessante produkter det seneste år kunne svenske Väderstad lukke 2012-regnskabet med 16 procents fremgang ift. 2011 og landede på en omsætning på 2,1 milliarder svenske kroner (1,9 milliarder danske kroner, red.).

Virksomheden har desuden det seneste år øget antallet af medarbejdere til 1.000, hvoraf 800 arbejder i Sverige.

Fabrikken i Sverige er blevet udvidet med 5.000 kvadratmeter, og lige nu er byggeriet til en værdi af 136 millioner svenske kroner (122 millioner danske kroner, red.) af et nyt logistikcenter i fuld gang for at kunne håndtere den støt stigende strøm af materialer til den voksende produktion.

»Vi tror på, at væksten vil fortsætte i 2013, og vi investerer for at kunne følge med væksten,« siger Christer Stark, formand for det familieejede Väderstads bestyrelse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle