Van(d)viddet fortsætter

Umiddelbart ligner de nye vandplaner, fung. miljøminister Pia Olsen Dyhr onsdag sendte i høring, endnu en gedigen sejr for Landbrug & Fødevarer. Ministeren har bøjet sig for kravet om en ordentlig høring med tid til kritisk at gennemgå de helt konkrete planer i landets tusindvis af vandløb. Endnu vigtigere er et tilsagn om, at »enhver vandløbsindsats altid skal konsekvensvurderes« og at »der ikke bliver sat noget i gang, der vil oversvømme værdifuld landbrugsjord eller spilde formuer på ingenting«. De ord kunne være skrevet på Axelborg, og ministeren må helt klart vide, at hun vil blive holdt op på dem igen og igen.

Så langt, så godt - disse indrømmelser er kommet og kun kommet, fordi L&F skruede bissen på, hyrede en af landets mest anerkendte miljø-advokater og bombarderede ministeriet med stævninger. Det har taget ministeriet et halvt år at beslutte, hvor meget planerne skal ændres, og hvor lang høringen skal være. Undervejs er 1.700 km vandløb blevet omklassificeret, hvilket i sig selv er en erkendelse af, at de oprindelige planer var for dårlige. Tilbage er stadig over 20.000 km vandløb - svarende til afstanden fra Nordpolen til Sydpolen - hvor der ifølge ministeren ikke må udrulles planer, der er »nytteløse eller skadelige«.

Vi tør godt gætte, hvordan det kommer til at foregå: Et par tusinde landmænd vil bruge penge på at få konsulenten til at skrive en indsigelse. Tusindvis af høringssvar havner i ministeriet og kommunerne, hvor de skal »konsekvensvurderes«. Det skal kommunerne bruge titusindvis af timer på, og de timer har de ikke. Det giver nye stridigheder med risiko for nye retssager. Papirdyngerne hober sig op, frustrationerne breder sig. Der er kun et håb, nemlig at politikerne, inden vandplanerne træder i kraft september 2014, vedtager den helt anderledes, billigere og mere effektive målrettede miljøregulering, alle i dag taler for. Men, men: Tør vi tro på, at der er politisk mod til at træffe en sådan beslutning?

www.landbrugsavisen.dk/lisbergsblog