Carl Boisen Thøgersen forpagter 1.600 hektar og regner på, om hver eneste hektar kan betale sig.
Landbrug er og skal være en forretning. Det mener godsejer Carl Boisen Thøgersen, Adamshøj ved Ringsted, der dyrker 2.000 hektar af den sjællandske muld.
Det usædvanlige er, at han »kun« ejer de 400 hektar selv. Resten forpagter han.
»Det er ikke for vores blå øjnes skyld. Det er først og fremmest, fordi vi tjener på det. Men det er også sjovt med flere mand på gården,« siger han.
Forpagter i 32 år
Carl Boisen Thøgersen startede som forpagter i 1984. Siden har han købt godset Adamshøj, men forpagtningerne er ikke blevet færre – de er vokset.
»Jeg kan godt lide at have en virksomhed i udvikling, og forpagtninger gør det muligt, fordi det ikke er så likviditetstungt,« forklarer han.
Alternativet ville jo ikke være at eje 2.000 hektar.
»Al stilstand er tilbagegang,« indskyder hans driftsleder, Knud Arne Frandsen.
Han peger på, at de kan få lavere maskinomkostninger pr. hektar, når de øger arealet, hvis det er velplanlagt. Det gør det til en bedre forretning. Adamshøj har da også sorte tal på bundlinjen hvert år.
Én af hver maskine
Der kan også være skridt på vejen, der øger omkostningerne. Den seneste nyforpagtning på 250 hektar udløser for eksempel en ekstra mejetærsker, så de kommer op på tre, men det var også lige lovlig snert i forvejen. De fleste redskaber har de kun én af: Plov, harve sprøjte osv.
Inden de tager en ny forpagtning ind, regner de nøje på tallene. Hvad vil omkostninger pr. hektar være – dem kender de til punkt og prikke fra regnskabet. Hvordan tror de, udbytterne vil være? Er det store reelle marker, eller er der mange hjørner, så det tager lang tid i marken osv.
»Vi regner nøje på, om det kan betale sig. Det er jeg ikke sikker på, at alle, der lige tager 15 hektar fra naboen, gør. Det er heller ikke alle, der husker at sætte deres eget arbejde til noget. Det er vi nødt til, folkene skal jo have deres løn,« siger Knud Arne Frandsen.
Folkene er tre fastansatte og to løsarbejdere.
Fordele og ulemper
Den store fordel ved at være forpagter er ifølge Carl Boisen Thøgersen, at man kan skabe en større virksomhed for færre penge.
»Det er arbejdsmæssigt sjovt og udfordrende,« siger han.
Ulempen er til gengæld usikkerheden. Der er en udløbsdato på forpagtningerne.
»Det skal forhandles hvert femte år, og det er ikke sikkert, man kan forlænge. Det skal man hele tiden have i baghovedet, når man investerer i maskiner,« forklarer han.
Og så er der jo lige det med, at nogle bortforpagtere har en mening om, hvad man skal.
»Det er kun hjemme vi kan gøre, helt som vi vil,« siger han.
