Solceller, vindmøller og biogasanlæg på landmændenes marker er afgørende for den grønne omstilling. Men modstanden vokser og skal håndteres, siger Thor Gunnar Kofoed.
De mange solcelleparker, der skyder op i landet i disse år, er en af de nye forretningstrends i landbruget og et godt eksempel på, at landmænd er innovative og med på den grønne omstilling. Samtidig er det et faktum, at de markante anlæg på landbrugsarealer ofte møder lokal modstand.
Den modstand er voksende,og det er landbruget nødt til at forholde sig til, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed.
"På den ene side skal der lyde stor ros til de landmænd, der rykker på den grønne dagsorden. På den anden side er vi nødt til at se i øjnene, at det ikke er alle, der synes, det er en god idé, at vi plastrer vores landbrugsjord til med solceller. Jo mere markante anlæggene bliver i landskabet, desto mere modstand bliver der i befolkningen".
Placering afgørende
I det lys er det vigtigt, at placeringen af fremtidige solcelleparker i landskabet overvejes nøje, mener Thor Gunnar Kofoed.
"Vi skal være meget bevidste om, hvor vi placerer dem, gerne hvor de ikke kan ses af særlig mange og gerne i områder, hvor landbrugsjorden ikke er så god - f.eks. lavbundsarealer".
"Selvfølgelig skal solen kunne skinne på solcellerne, og det er også rigtigt, at beplantningen vokser op. Men det tager altså 10 år, før det dækker. Hvis ikke vi tænker os godt om og er varsomme, kan der komme der andre, der bestemmer for os, og så kan vi miste det som forretningsområde".
Vi skal være her!
Thor Gunnar Kofoed understreger, at den grønne omstilling ikke er til diskussion, og det er placeringen af solceller, biogasanlæg og vindmøller på landbrugsjord heller ikke.
"Der vil være modstand lige meget, hvor vi lægger anlæggene. Men både samfundet og de grønne organisationer må forstå, at de er forudsætningen for, at vi kan levere på vores klimamål, køre i el-biler, se TV og holde varmen i fremtiden uden at bruge fossile brændsler".
Nogle mener, at solcellerne med fordel kan placeres på tagene af industribygninger, men det er dels dyrere, dels ikke æstetisk bedre, mener Thor Gunnar Kofoed.
"Jeg har set effekten på enkelte tage her på Bornholm og kan se for mig, hvordan det ville se ud, når man kører fra Svaneke nord om Gudhjem: Det ville være én stor spejlrefleks på de tage".
Kræver del i klimabonus
I øjeblikket godskrives landbruget ikke generelt for den grønne strøm, som solcelleparkerne leverer, men det må og skal der ændres på, siger Thor Gunnar Kofoed.
"Når landbruget skal bidrage til en klimareduktion på 70 pct., og vi leverer basismaterialet, kan vi selvfølgelig ikke i længden acceptere, at andre pynter sig med vores fjer".
Faktaboks
11.000 ha solceller
- Solcelleparker vil med Energistyrelsen nuværende beregninger lægge beslag på knap 11.000 ha landbrugsareal i 2030.
- Energien, solcellerne producerer, godskrives i dag ikke landbruget, men energisektoren.
