XPRES-tanken fra Spæncom

Spæncom lancere nu 5,1 og 6,0 meter tanke, der giver tankstørrelser op til 7.800 kbm.

De seneste 35 år har Spæncom også leveret højkvalitets-tanke med højder på 3,15 meter og 4,2 meter til primært det danske landbrug, men krav om større tanke fra både landbruget og nye spændende markedssegmenter som f.eks. fiskeopdræt imødekommer Spæncom nu med 5,1 og 6,0 meter tanke, der giver tankstørrelser op til 7.800 kbm.

XPRES-tanken fra Spæncom består af massive forspændte elementer, og derved opnår kunden en række fordele på både tankens holdbarhed, vedligeholdelse, montage, fleksibilitet og økonomi.

XPRES-tanken anvendes i landbruget og industrien til gylleopbevaring, fiskeopdræt, saltlageopbevaring samt lagertank og fodertank. Derudover har Spæncom et stort udvalg af fortanke, der primært bruges i landbruget.

Forspændt beton er en betonkonstruktion, der har langt større styrke end almindelige betonkonstruktioner. Ved montering af elementerne forstærkes den forspændte beton yderligere ved en vandret opspænding med kabler, der sikrer, at trykket udlignes, når tanken fyldes. Med Spæncoms forspændte betonelementer minimeres risikoen for revner i tanken.

Betonelementerne støbes i en aggressiv beton, hvilket sikrer en lang levetid. Den tiårige beholderkontrol, som pågår tankene i Danmark, viser ingen korrosionsangreb på hverken kabler eller beton. Da tankene er forberedt på overdækning, skal der ikke foretages en yderligere forstærkning af elementer eller bundplade.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle