Nogle af de store andelsselskaber er begyndt at røre på sig i forhold til investeringer i bæredygtighed og energi. Senest har DLG med sin ambitiøse strategi vist vejen til fornyelse. Det skriver LandbrugsAvisens chefredaktør Christian Friis Hansen.
Det er ikke altid, at landmænd og landbruget som helhed omtales i flatterende vendinger.
Tværtimod bruges erhvervet ofte som Prügelknabe for alskens ulyksaligheder, og selv om kritikken ikke hver gang rammer ved siden af, har mange landmænd det stramt med den ofte nådesløse kritik, som visse politikere og interesseorganisationer flittigt fremsætter.
Men set historisk har kritikken også flyttet bjerge, det må man anerkende. På eksempelvis områder som dyrevelfærd, sprøjtemidler og kvælstofforbrug er meget blevet skubbet til det bedre af den offentlige debat, og selv om love og regler ind imellem kan forekomme hysteriske, ønsker ingen sig - selv ikke med en selektiv hukommelse - tilbage til 1940ernes stokrose-romantik og glansbilleder af landbruget. Men der er noget i tiden, som er en gigantisk chance for landbruget og fødevareerhvervet til at sætte præg på debatten - til at blive del af det "nye sort".
I den forgangne uge viste DLG en del af vejen med søsætningen af sin nye otte-årige strategi "Creating the future", der i korte vendinger handler om at investere i bæredygtighed, energi og byggematerialer. Tidligere har vi også på LandbrugsAvisen beskrevet, hvordan eksempelvis Vestjyllands Andel satser stort på biogas, hvordan Danish Crown har lanceret en plantebaseret fødevarekategori, hvordan Arla investerer i biogas-lastbiler og hvordan Danish Agro satser på sol og vind.
Og tiderne lige nu viser også, at landbrugs- og fødevareklyngen "sidder" på rigtig meget af den værdikæde, som mange klimaløsninger skal findes i. Ja, ikke bare klimaløsninger, i virkeligheden er der tale om tidens løsninger.
For fødevareforsyning er blevet lig med sikkerhedspolitik, og selv om ambitionerne på klimaområdet næppe mindskes af Ruslands angreb på Ukraine - på lang sigt nok nærmere tværtimod - sættes det med al ønskelig tydelighed i relief, hvorfor hjemlig fødevare- og energiproduktion bliver en hjørnesten i fremtidens Danmark.
Og hvis man tager den såkaldt grønne energifremstilling, er landbruget helt afgørende. Ikke alle vindmøller kan stå på havet, så hvor skal de andre og måske lidt større møller stå? Hvor skal solcellerne være? Hvor skal man hente de afgørende komponenter til biogassen henne? Hvor optages der mere CO2 end noget andet sted?
Svaret er i høj grad: Hos landmanden.
Så fra at være udskældt for at drive benhård priskonkurrence på den sidste kotelet eller at fremelske golde monokulturer på markerne, har landbruget og fødevareerhvervet muligheden for at blive centrum for en langt mere positiv del af den offentlige samtale. Det vil alle nok langtfra billige, men det er en chance, der er værd at gå efter.
