Beder-landmand er møgtræt af at være centrum for sprøjtetvist

Gdr. Jens Anker Bøje har i snart fem år haft et påbud fra Aarhus Kommune om pesticidfri drift hængende over hovedet. I næste uge kan det blive en realitet. Han føler, at han og hans kolleger betaler en høj pris som gidsler og prøvekaniner i en sag om principper.

»Kan vi dog ikke få sagen ordentligt juridisk belyst, uden at vi landmænd fra Beder skal være prøvekaniner i en retssag?«

Sådan lyder det fra gdr. Jens Anker Bøje, Beder ved Aarhus.

Han er én af de 11 landmænd i Beder-området, som Aarhus Kommune har planer om at pålægge et forbud mod at bruge, opbevare og håndtere pesticider – for at beskytte drikkevandet til borgerne i Aarhus nu og i fremtiden.

En sag, som har verseret i snart fem år, siden Aarhus Kommune udarbejdede »Indsatsplan Beder« i 2013, og som siden da har skabt stress og økonomisk usikkerhed blandt de landmænd, der har jord i området.

Landmænd, som ikke er indstillet på opgive deres konventionelle drift frivilligt, da de langt fra er tilfredse med den kompensation, kommune hidtil har stillet i udsigt.

Nu kan decideret påbud derfor meget snart blive en realitet, efter at magistraten i Aarhus Kommune i denne uge har anbefalet byrådet at vedtage sprøjteforbuddet på næste møde 1. november.

Fuld erstatning

Påbuddet skal, hvis det effektueres, som meget tyder på, ske mod såkaldt ’fuld erstatning’. Men de beløb, der hidtil har været på tale, er ikke rimelige i Jens Anker Bøjes øjne.

»Jeg er ikke imponeret over de erstatningssummer, der tilbydes. Aarhus Kommune har simpelthen ikke lavet de korrekte vurderinger af vores jord. Det kan føles, som om vurderingsmændene har fået det ønskede resultat oplyst fra Aarhus Kommune INDEN vurderingen«, siger han.

»Det ville ellers være let for Aarhus Kommune at finde nogle priser på jord. De kan blot kigge i deres egne bøger og se, hvad de har betalt de sidste år for jord - både som landbrugsjord og byjord. Alternativt kunne de på tingbøgerne finde aktuelle priser på jord. Det ville give et helt andet resultat at forhandle ud fra,« siger Jens Anker Bøje.

Ønsker en afklaring

Jens Anker Bøje ønsker ikke selv at deltage i debatten om, hvorvidt lovlige og godkendte pesticider er en trussel for grundvandet – og om et påbud om pesticidfri drift er hensigtsmæssig.

Det overlader han til eksperterne.

Men det irriterer ham meget, at der fortsat er strid om Aarhus Kommune administrerer på lovens grund – eller ikke gør.

»Fagfolk må dokumentere det, hvis vores brug af sprøjtemidler er skadelige for grundvandet. Ellers vil jeg have lov til fortsat at bruge lovlige og godkendte midler på mit landbrug. Men mere principielt er jeg træt af, at Aarhus Kommune fastholder kravet om forbud til trods for, at vi landmænd fra flere juridiske eksperter hører, det ikke er lovmedholdeligt.«

»Jeg ville ønske, vi kunne få det juridisk gennemarbejdet, uden at vi skal gennem en retssag, hvor vi landmænd i Beder bliver brugt som »prøvekaniner«. Det var bedre, hvis der kunne findes en forhandlingsløsning, der tilgodeser landbruget med en rimelig kompensation.«

»Køb jorden«

»I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed, må Aarhus Kommune i stedet tilbyde at købe jorden,« opfordrer Jens Anker Bøje.

»Aarhus Kommune er i forvejen storbesidder af landbrugsjord, hvor der er krav om dyrkning uden anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Så kommunen har både viden og ekspertise til denne driftsform, som jeg ikke selv ønsker at forsøge mig med.«

Taget som gidsler

Jens Anker Bøje føler grundlæggende, at han og hans kolleger er taget som gidsler af Aarhus kommunen i tvisten om mål og midler i drikkevandsbeskyttelsen.

Sagen har indtil videre hængt over hovedet på ham i snart fem år.

Og det har formentlig lange udsigter med at få den afsluttet, for når påbuddet udstedes, vil det straks blive indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af Landbrug & Fødevarer.

Når nævnet så har behandlet sagen, vil kendelsen formentlig blive prøvet ved domstolene af den tabende part – det være sig landbruget eller Aarhus Kommune.

Kan trække ud i årevis

Alt i alt den endelige afgørelse nemt trække fem-seks år ud i fremtiden – år, hvor usikkerheden formentlig vil forringe værdien af Jens Anker Bøjes og hans kollegers landbrug.

Så når den endelige erstatningssum ad åre skal fastlægges, kan det være i et helt nyt og uforudsigeligt marked.

»Det er helt utilstedeligt,« siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

»Det er simpelt hen ikke i orden, at man har holdt landmændene hen med snak i så mange år,« siger Jens Gammelgaard, formand for Odder-Skanderborg Landboforening.

Ikke det sidste

Ifølge Jens Anker Bøje gør det kun sagen værre, at Aarhus kommune har varslet yderligere begrænsninger i Bederområdet, men vil behandle det i en ny omgang.

»Det betyder, at vi skal igennem det hele ad flere gange for de enkelte ejendomme. Det er frustrerende at være med i det spil,« siger Beder-landmanden.

Han er træt af sagen, men ikke mere end at han fortsat vil slås for »en rimelig erstatning« eller evt. salg til Aarhus Kommune.

»Det er virkelig en sag, hvor det er værd at kæmpe for principperne. Alene den omstændighed, at Aarhus Kommune mener sig berettiget til at ekspropriere en brugsbegrænsning ned over min egen, lovligt dyrkede jord, uden samtidig skulle være forpligtet til at købe! Det er muligvis lovligt, men det støder alligevel min tro på, hvad ejendomsrettens ukrænkelighed så betyder,« siger Jens Anker Bøje.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle