Besparelser på foderet gavner bundlinje og klima

Det er værd at tage selv små foderbesparelser med, da de kan give væsentlige besparelser på både den økonomiske og klimamæssige bundlinje, siger Velas-svinekonsulent.

Besparelser på foderet til grisene er det, der kan give bedriften den største besparelse af den simple grund, at foderet er den klart største omkostning i svinestalden. Men foderreduktioner giver også klimareduktioner, idet foderet til et slagtesvin står for 70 procent af grisens samlede klimaaftryk.

 "Der er ingen tvivl om, at et lavere foderforbrug er det punkt i svinestalden, hvor landmanden kan spare allermest i den daglige drift. Samtidig er det også et område, der kan give betydelige besparelser i produktionens klimaaftryk", fortæller Jonas Bøge Breinholt, der er svinekonsulent og foderspecialist i Velas. 

Han er medskribent på et større klimakatalog, Velas har udarbejdet. I kataloget beskrives 20 konkrete løsninger, som kan forbedre bedriftens klimaaftryk og bundlinje. Øget fodereffektivitet er fremhævet i kataloget.

"Det er et forholdsvist stort arbejde at sænke foderforbruget, men det er et område, der altid giver gevinst. Det er sjældent, at man kan putte så mange mandetimer i det, at det ikke giver en reel besparelse på foderet i sidste ende. Samtidig er foderet den største post i klimaregnskabet for svineproduktion", siger Jonas Bøge Breinholt, der aner det som muligt at sænke foderforbruget uden at gå på kompromis med resultaterne i stalden.

"Det har vi formået at gøre de sidste 10 år, og det vil vi også kunne blive ved med. Det er både ved hjælp af avl men ikke mindst også den rette pasning", siger han.

Som eksempel nævner han en østjysk svineproducent, der benhårdt går efter at formale sit korn korrekt til sine smågrise og slagtesvin.

Sammen med øget kontrol af øget iblanding af råvarer og sine foderblandinger samt opsætning af flere foderautomater i smågrisestierne har landmanden mindsket sin foderforbrug til smågrise og slagtesvin med henholdsvis 0,15 og 0,1 FE pr. kg tilvækst.

"Det giver i runde tal en økonomisk forbedring på 300.000 kr. Derudover så har det givet en betydelig klimamæssig gevinst, da det har betydet 10 kg mindre CO2e per produceret slagtesvin. Han leverer 20.000 om året, så det har givet en besparelse på 200 tons CO2e årligt. Det er enormt flot og vidner om, at vi godt kan komme i mål, hvis vi gør en indsats for det", siger Jonas Bøge Breinholt.

Formaling er for svinerådgiveren vigtig for at opnå forbedre foderudnyttelse. Men mange producenter har en udfordring med, at møllerne får lov at stå lidt for længe, inden der bliver skiftet sold, eller skivemøllen indstilles.

”Anlæggene behandler jo meget store mængder foder hele tiden, og det kan relativt nemt slide et hul i solden, hvilket betyder, at større enheder finder vej ud i foderblandingen. Derudover kan også en ændret vandprocent betyde meget for formalingsgraden. Derfor anbefaler vi, at man en gang hver 14. dag tjekker op på anlægget og laver en sigteprofil”, siger Jonas Bøge Breinholt. 

Management er et andet fokusområde, som har betydning for, at fodereffektiviteten er optimal.

Opstaldningen skal være korrekt, rigelig tilgængelighed til foderet og de rette temperaturer er vigtige parametre til succes i stalden.

"Management er også udslagsgivende for, om grisene vokser, som de skal. Det er vigtigt, at man finder de syge dyr hurtigt og behandler dem, som de skal”, siger Jonas bøge Breinholt og fortæller, at man også kan være opmærksom på alternative fodersammensætninger, dvs. proteinkilder med et lavere klimaaftryk. Det kan være hestebønner og ærter og proteinkilder fra egne marker. 

”De alternative fodersammensætninger har dog ikke samme proteinsammensætning, og derfor vil vi anbefale, at man får fat på sin foderkonsulent, førend man skifter sojaen ud med bønner eller ærter”, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle