Blå blok kalder ministre i samråd om nye "helt uacceptable" kvælstof-mål

Blå blok vil have ministre i samråd om nye kvælstofmål.

Det kan få dramatiske konsekvenser for landbruget, hvis man skal leve op til nye kvælstofmål, som Aarhus Universitet og DHI har beregnet.

Hvor dramatiske vil blå blok have frem i lyset, og derfor har man indkaldt miljø- og fødevareministrene i samråd om sagen.

Det melder Venstres Erling Bonnesen, der kritiserer de nye beregninger, der sænker udledningsmålet fra 47.400 ton til 36.600 ton kvælstof.

"Det ser helt uacceptabelt ud i den udgave, vi hidtil har set offentligt. Vi kræver, at der også kommer andre eksperter på sagen, så vi kan få en second opinion og andre forslag på bordet. Der er brug for at få et virkelighedstjek på hele området", lyder det fra ordføreren i en skriftlig kommentar, der fortsætter:

"Regeringen skal nu redegøre for konsekvenserne af de nye voldsomme forslag. Det skal miljø- og fødevareministrene svare på i åbent samråd efter nytår i Folketingets Miljø- og fødevareudvalg".

Bag indkaldelsen står Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle