Canadisk landmand er dømt for kontraktbrud: Thumbs up-emoji tæller som underskrift

Retten har afgjort, at en ”thumbs-up”-emoji er juridisk bindende for en canadisk landmand.

En canadisk landmand, Chris Achter, er blevet idømt en bøde på 82.000 canadiske dollar, svarende til 419.000 kroner, for kontraktbrud. 

Landmanden sendte nemlig sin salgskonsulent en ”thumbs-up”-emoji, og den er ifølge retten i Saskatchewan i det vestlige Canada juridisk bindende. Det skriver CNN.

Forhistorien lyder, at grovvaren South West Terminal i 2021 var i dialog med Chris Achter om et salg af 87 ton hør til 3.400 kroner pr. ton senere samme år. Efter en telefonsamtale, udarbejdede Chris Achters vanlige salgskontakt en kontrakt, som han sendt landmanden et billede af med teksten: "Bekræft venligst hørkontrakten". Hertil svarede Chris Achter med den gule tommel-op emoji. 

Det betragtede SWT som en bekræftelse, forklarede en repræsentant for virksomheden i retten, da man tidligere havde lavet lignende kontrakter med landmanden, hvor han havde svaret "Jep", "Ok" eller "Det ser fint ud".

Derfor blev selskabet også noget forbløffet, da leverancen aldrig dukkede op, og hev Chris Achter i retten for kontraktbrud.

I en vidneforklaring fortalte landmanden, at han blot havde ment emojien som en bekræftelse på, at han havde modtaget kontrakten, men altså ikke som en bekræftelse. Retten besluttede dog, at emojien kunne forstås som en bekræftelse af kontrakten.

/kold

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle