Cheføkonom: Aflivning af mink vil løfte skindpriserne

Aflivningen og destruktionen af op til en million mink betyder lavere udbud og dermed højere skindpriser det næste år. Det forventer cheføkonom Frank Øland.

Udbuddet af minkskind er i forvejen faldet, og med udsigten til aflivningen af yderligere en million danske mink, som begynder torsdag, fortsætter udbuddet af minkskind med at falde.

Det vil helt naturligt resultere i stigende priser for de tilbageværende avlerne allerede fra næste år. Det forventer Frank Øland, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer, skriver Nordjyske.

"På udbudssiden kommer der til at mangle en million skind, og samtidig er der andre lande, hvor produktionen reduceres, enten fordi avlerne opgiver eller på grund af national lovgivning, så samlet vi kigger ind i et 2021 med et faldende udbud", siger Frank Øland, som forventer, det vil give pil opad på priserne.

Han fremhæver dog også, at coronapandemien fortsat er en stor usikkerhed. Kina, der er hovedaftager af minkskindene, efterspørger dog stadig de danske skind på trods af udsving i den kinesiske økonomi, forventer økonomen.

Ifølge Fødevareministeriet skal der aflives 150 minkbesætninger som led i indsatsen for at inddæmme coronasmitten.

Emneord

coronavirus

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle