Høj vækst og lav rente kan ikke blive ved

Det er nu, man skal overveje, om man skal have noget over i fast rente, mener cheføkonom Frank Øland.

Femogfirs procent af landbrugets realkreditlån er variabelt forrentede. Det er en meget stor andel, når man tænker på risikoen for, at renten stiger, og derfor bør man som landmand overveje, om man ikke skal lægge om til fast forrentede lån.

Det siger Frank Øland, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer, som holdt indlæg på årsmødet ved svinekongressen i Herning tirsdag formiddag.

»Vi vænnet os til høj vækst og lave renter. Vi bevæger os langsomt mod normalisering af renterne«, siger han.

Krise og Brexit spøger

Flere ting taler for en renteforhøjelse. Det gør den høje vækst, og i USA er renten allerede forhøjet flere gange. Dertil kommer, at Den europæiske Centralbank, ECB, stopper opkøb af statsobligationer for at understøtte renten til nytår. Det kan meget vel føre til rentestigning i 2. kvartal næste år.

Delvis omlægning

Ifølge Frank Øland vil det være fornuftigt at nedsætte renterisikoen, når man står foran en stigende rente. Det behøver dog ikke betyde, at alt skal lægges fra variabelt til fast forrentet.

Ingenting er dog sikkert, og cheføkonomen kan ikke komme med en generel anbefaling af, hvor meget der skal i fast forrentet.

»Vi kan ikke sige det mejslet i sten. Hvis der kommer en ny krise, stiger rente ikke alligevel, og der ligger også et Brexit og lurer og skaber noget usikkerhed om, hvordan renten vil udvikle sig«, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle