2019 var et kaotisk år med fysisk og psykisk pres på planteavlskonsulenterne. Landbrugsstyrelsens kommende dialog-seminarer bør også handle om alt det, der bare ikke må gentage sig i 2020, mener chefkonsulent.
2019 har været et "kaos-år" på de danske planteavlskontorer, et år, hvor planteavlskonsulenterne har været udsat for et stort fysisk og psykisk pres i flere perioder gennem sæsonen.
Derfor før Landbrugsstyrelsens tre kommende landbrugsseminarer også bruge tid på en debat om alt det, der skete i 2019, som bare ikke bør gentage sig i 2020.
Det mener chefkonsulent for Planteavl Anders Smedemand Musse, Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL).
"Som leder kan man frygte, at vi inden få år ikke kan rekruttere medarbejdere, der ønsker at arbejde i landbrugsrådgivningen", siger han.
Anders Smedemand Musse mener, at de mange nedbrud og udsættelser af frister der har været i Tast selv skyldes, at Landbrugsstyrelsen fylder flere og flere regler ned i det samme IT-program.
"Det hele er nu blevet så komplekst og indviklet, at det får programmerne til at byde ned, lige så snart landets konsulenter logger på samtidig", siger han i en skriftlig kommentar.
Først til mølle
Et af Anders Smedemand Musses kritikpunkter er processen i 2019, hvor "stort set samtlige landets planteavlskonsulenter, sekretærer og sikkert også nogle assistenter fra økonomikontorerne" sad klar 1. februar 2019 til at søge målrettede efterafgrøder efter først til mølle-princippet.
Efter få minutter var systemet lagt ned og det, mener Anders Smedemand Musse, kunne man have sagt sig selv.
"Det siger sig selv, at når alle logger på samtidig og indlæser kæmpestore ejendommes markplaner og kortdata, ja, så kan ingen server klare en sådan belastning", skriver han.
Til Landbrugsstyrelsens forsvar skal dog siges, at først til mølle er fortid og ikke gentages i 2020.
Økologi-tilsagn
Et andet velkendt problemområde i 2019 var den nye ansøgningsrunde om tilsagn til økologi og plejegræs.
Idéen om at tage nye ansøgninger til økologi- og plejegræs-tilsagn ud af fællesskemaerne i en særlig ansøgningsrunde i juni-til august måned var sådan set god nok. Men:
"Desværre kørte systemet langt fra optimalt, og jeg er ikke sikker på, at der blev sendt en eneste ansøgning ind den først måned, hvilket igen gik ud over vores medarbejdere der skulle stresstestes i sommerferie-perioden", skriver Anders Smedemand Musse.
"Samtidig viste det sig, at et godt stykke over 1.000 tilsagn ikke kunne fornyes, og man derfor har været nødsaget til at give dispensationer ad fire omgange, og endnu ikke har fået problemerne løst her 14 dage før ny ansøgningsrunde starter".
"Vanvids-arbejde"
Anders Smedemand Musses liste over udfordringerne i 2019 er længere:
Fristen for ændringer af efterafgrøderne var fra i 2019 flyttet fra 30. august til 10. september 2019.
Umiddelbart godt tænkt, men uden tilstrækkeligt øje for, hvordan ændringerne skulle håndteres, mener Anders Smedemand Musse.
F.eks. gav de nye, "fleksible efterafgrøderegler", hvor man fik kvotetræk for sen etablering, anledning til "endnu et bureaukratisk vandvids-arbejde på planteavlskontorerne".
"Hvornår indser man, at vi bor i et land, hvor det faktisk kan regne i august måned, og høsten ikke nødvendigvis altid er overstået den 20. august? At efterafgrøder etableret efter den 10. august sjældent bliver til noget, der har en effekt på udvaskningen, og at en hvedemark sået i et pløjet såbed 10. september med garanti optager mere kvælstof end de danske efterafgrøder?", lyder det fra Anders Smedemand Musse.
"Glæden stopper brat"
Anders Smedemand Musses langer i sin bandbulle også ud efter regeringens krav om pludseligt at fordoble antallet af målrettede efterafgrøder i 2020, og det så sent, at planteavlskonsulenterne allerede havde lavet mange markplaner, som de nu skal have fat i påny.
I de nye regler er det ifølge chefkonsulenten ganske vist »en kæmpe lettelse« i forhold til de to foregående år, at der fra i år ikke er krav om at ID15-områderne skal opfyldes, men blot på kystvandsniveau.
"Men glæden stopper brat", mener Anders Smedemand Musse, når man finder ud af, at ændringer efter ansøgningsfristen 17. april, skal ske på en sådan måde, at de efterafgrøder, der er søgt på i første omgang, skal genplaceres i samme ID15 område, for at gælde med.
"Come on, hvor meget går det ud over vandmiljøet, at en mark med efterafgrøder flyttes fra et ID15 område til et andet, når man nu opererer med ca 50 pct. efterafgrøder samtidig? Derudover skal vi i år tage hensyn og stilling til hvilke retentionsklasser vi søger i", skriver han.
"Jeg vil garantere for, at efterafgrødeskemaerne i år byder helt sammen, når vi først går i gang med ansøgningerne", lyder chefkonsulentens dystre forudsigelse.
"Vi er ikke imponerede"
Anders Smedemand Musse slutter sin svada med at henvise til "betalingsrettighedscirkusset". hvor EU har underkendt den danske måde, hvorpå man har nedskrevet værdien af betalingsrettighederne på.
»Så nej, vi rådgivere ude på centrene er ikke specielt imponerede over styrelsen«.
