Fødevareklyngens betydning for dansk økonomi er på ingen måde statsministeren ubekendt, og derfor sendte hun i denne uge i Folketinget en klar advarsel til erhvervets mest fjendtligt sindede kritikere om trods alt at holde fødderne på jorden, når det gælder klimakrav i øst og vest. Det var velgørende, mener LandbrugsAvisens chefredaktør, Christian Friis Hansen.
Det har i store træk siden før valget til Folketinget i 2019 været nogenlunde gratis at fremsætte klimakrav. Ingen viden har for alvor kunnet sætte tal på de reelle omkostninger, så der er blevet skudt fra alle vinkler. Typisk har været, at de, der skulle levere, var nogle andre end dem, der stillede krav, og på den måde har der på det nærmeste ingen øvre grænser været for, hvad vores politikere kunne foreslå. 60 procent, 65 procent, nej, 70 procents reduktion af CO2-udslippet - ingen højere. Hjallerup Marked for folkevalgte.
Men i denne uge trak statsminister Mette Frederiksen (S) alligevel en imaginær streg i overbuddenes ørkensand, da der under partilederdebatten fra de røde partiers side blev varmet op til øgede krav over for landbruget.
Mette Frederiksen følte sig således foranlediget til at agere en slags defensor for landbruget, da hun mindede sine røde støttepartier om, hvor stor beskæftigelse fødevareklyngen skaber i Danmark, og at man ikke skulle give landbruget en »unødig belastning«, da fødevarerne så bare bliver produceret i andre lande.
Det var klogt af Mette Frederiksen, der skal være statsminister for hele landet og ikke kun for virkelighedsfjerne byfantaster med spelt og fromme håb pumpende i årerne.
Hun og hendes kassemester, Nicolai Wammen (S), kender så udmærket de uigendrivelige fakta for det, man samlet kalder fødevareklyngen. I 2019 - 2020 er atypisk på grund af corona - eksporterede det samlede erhverv for 170 milliarder kroner - fødevarer alene for 122 milliarder kroner. Erhvervets eksport svarer i værdi til 5,2 procent af bruttonationalproduktet, og der er i omegnen af 190.000 mennesker beskæftiget. Halvdelen af dem i yder- eller landkommuner, og da statsministeren flere gange har understreget, at regeringens klimaambitioner ikke må koste arbejdspladser eller ramme geografisk skævt, var det på tide, at Mette Frederiksen mindede sit parlamentariske flertal om dette forhold.
Lige nu kender landmænd og andre i branchen reelt ikke deres rammevilkår bare de næste fem år, fordi mere eller mindre velfunderede klimatrusler svæver frit i æteren og truer med at trække tæppet væk under et ganske velindtjenende erhverv.
Hvis der er én ting, som banker og andre, der finansierer nye tiltag i erhvervet, er helt pjattede med, er det kendte rammevilkår, og man kan derfor ikke fortænke dem i måske lige at holde lidt igen med finansiering, når trusler konstant hænger over landbrugserhvervet. Det kan komme til at koste dyrt.
Der er derfor brug for flere meldinger som denne fra statsministeren.
