Helt i overensstemmelse med den sunde fornuft bliver vi nu fri for restriktioner. Landbruget og fødevareindustrien er gået relativt upåvirkede igennem coronakrisen, og selv om måden, det danske minkerhverv blev udraderet på, vil stå som en skamplet, kom der måske alligevel noget godt ud af coronakrisen for den samlede branche, skriver chefredaktør Christian Friis Hansen.
"I en tid, da det offentlige rum i fuldt alvor kan fyldes af ophedede debatter om, hvorvidt en skuespiller med ikke-jødisk baggrund må spille jøde på det brede lærred, eller om en heteroseksuel må spille transkønnet, bliver man forvisset om, at menneskeheden aldrig løber tør for emner at diskutere.
Men engang imellem, for eksempel i forbindelse med krige, kriser eller katastrofer, bliver skufferne periodisk lukket på sludrechatollerne, og tiden bliver i stedet brugt på at forholde sig til ting af betydning.
På godt og ondt var coronakrisen en sådan krise, og selv om det kan vise sig prematurt at tale om den i datid, er der alligevel grund til at gøre det foreløbige bo op.
Overordnet er Danmark kommet nådigt igennem. Den igangværende højkonjunktur har hjulpet gevaldigt, og statens finanser er, trods astronomiske udgifter i utallige hjælpepakker, i balance og i kreditgivernes øjne bundsolid. Dele af erhvervslivet blev godt nok hårdt ramt af nedlukninger, og vi har nok endnu til gode at se de samlede konsekvenser.
Vores folkestyre kan, når det skal, i sandhed være samarbejdende, og der er bred konsensus om, at det særligt i den første del af nedlukningen lagde kimen til, at vi i Danmark har været fri for rædselsvækkende billeder, som vi så fra Sydeuropa, hvor sundhedsvæsner flere steder brød sammen.
Nedlukningen af det danske minkerhverv er og bliver imidlertid en skamplet, fordi mennesker i og omkring regeringen uden tilstrækkelig faglig indsigt traf for hurtige beslutninger på for tyndt et grundlag, og ud over de menneskelige omkostninger for udøverne af et ellers fuldt lovligt erhverv er skatteyderne med meget stor sandsynlighed blevet påført en større regning end nødvendigt. Hele efterspillet er en kraftig påmindelse om, at transparens i den demokratiske proces ikke står som et ideal for folkestyret uden grund. Den nødvendige kontrol af beslutningers legitimitet har haltet, og det pinagtige forløb med slettede sms’er, nægtelser af aktindsigt og politisk ansvarsforflygtigelse vil i lang tid minde os herom.
Hvad angår landbrugs- og fødevareklyngen tyder meget på, at coronakrisen for store dele af befolkningen har været en påmindelse om værdien af en stabil, hjemlig produktion af fødevarer. Hylderne i de danske supermarkeder har på intet tidspunkt manglet mad, vores fødevaresektor har simpelthen fungeret, og i samspil med klimadebattens mantra om udledning af færre klimagasser står den nære produktion pludselig i et andet og lysere skær.
Skulle dette - og gerne i udbygget form - blive et permanent udkomme af coronakrisen, vil der også være kommet noget godt ud af den".
