Fra næste år skal alle hjorte øremærkes, men det er vilde dyr, som man ofte ikke kan komme i nærheden af.
Det er livsfarligt at gå hen til hjorte med nyfødte kalve eller i indhegninger med hjorte i brunst, men fra næste år skal alle hjorte øremærkes. Sådan lyder et krav fra Fødevarestyrelsen, baseret på EU-regler.
"Det kommer til at lukke en masse hjortefarme herhjemme", siger Jacob Hald, Linde Hovedgaard ved Randers. Han har selv en hjortefarm og er medlem af bestyrelsen hos Danske Hjorteavlere.
I dag er det almindeligt, at hjorteavlere øremærker hjortene, når de bliver skudt med henblik på slagtning, eller når de i øvrigt forlader hegnet. Det sikrer sporbarheden.
"Det vil ikke give større sporbarhed at kræve øremærker, fra dyrene er små", siger han.
Vilde dyr
Problemet er, at hjorte er vilde dyr, der ofte går på naturarealer og ikke er vant til at blive håndteret af mennesker.
"Jeg har også kvæg. Det er husdyr, men hjorte er ikke husdyr, og de opfører sig som vilde dyr. Vi går aldrig ind i folden, når dyrene er i brunst, eller når de skal kælve", siger han.
Han peger på, at kvæg for eksempel er vant til at blive drevet af mennesker. Man kan samle dem i fangfolde og få styr på dem på den måde. Det har man ikke gjort med hjorte.
"Hvis man skal til at fange hjorte for at øremærke dem, skal de være vant til at blive fanget, fra de er små. De større kan måske lære det, men det vil i hvert fald tage flere år at vænne dem til det, og det kan vi jo ikke nå, inden de skal have øremærker til februar", siger han.
Bedøvelse er ikke vejen
Man kan også med hjælp fra dyrlægen og 1.000-1.500 kr. bedøve hjortene og øremærke dem.
"Problemet er, at når de har været bedøvet, må kødet ikke spises bagefter, uanset hvor lang tid der går", forklarer Jacob Hald.
En tredje metode er at fange dem i net. Det tiltaler ham heller ikke.
"Erfaringer viser, at mere end halvdelen kommer til skade, hvis de bliver fanget i net. Det er ikke god dyrevelfærd", siger han.
Hidtil har man kunnet vente med at øremærke hjorte til de skulle forlade indhegningen for eksempel ved salg til avl eller slagtning.
EU-krav?
Jacob Hald har svært ved at tage Fødevarestyrelsens argument om, at øremærker er et krav fra EU, alvorligt.
"Det virker, som om vi er duksedrengene i EU. I andre lande tolker de ikke reglerne på samme måde som i Danmark, så de har ikke samme krav", siger han.
Det ved han fra kolleger i den europæiske sammenslutning af hjorteavlerforeninger FEDFA.
"Jeg synes, det nye krav er helt ude af proportioner og rykker så fundamentalt ved dansk hjorteavl, at de fleste hjortefarme kommer til at lukke", siger Jacob Hald.
Dispensation til de store
Der er dog undtagelser fra reglen om øremærkning, for eksempel farme over 50 hektar. Dyrehaven ved København er undtaget.
"Så er det svært at argumentere med, at det er for sundhedens skyld", indskyder Jacob Hald.
Han vil til gengæld som landmand miste sin hektarstøtte til hele ejendommen, hvis han ikke øremærker sine hjorte.
Faktaboks
Øremærkning
- Fra 1. januar skal alle voksne hjorte være øremærket og fra 13. februar 2022 skal alle hjorte i fangenskab øremærkes senest ni måneder efter fødsel
- Der skal øremærke eller chip i begge ører
- Indtil nu har der været dispensereret fra dette, hvis hjortene befandt sig på et indhegnet areal, indtil de forlod arealet
- Farme over 50 hektar, f.eks. Dyrehaven ved København, er undtaget
- Ifølge CHR-registret er der 460 hjortefarme i Danmark
