Danish Crowns opkøb af kreaturslagteri godkendt

Danish Crown har fået købet af Teterower Fleisch godkendt hos de tyske konkurrencemyndigheder.

Danish Crowns opkøb af Teterower Fleisch er nu blevet godkendt af den tyske konkurrencemyndighed Bundeskartellamt. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Med godkendelsen af opkøbet af Teterower Fleisch i delstaten Mecklenburg-Vorpommern bliver Danish Crown det femtestørste kreaturslagteri i Tyskland.

Planen er at drive Danish Crown Beefs eksisterende slagteaktiviteter i Husum og nyerhvervelsen i Teterow som en integreret enhed med fokus på specialisering og udnyttelse af salgssynergier mellem de to selskaber.

"Der er ingen tvivl om, at udvidelsen sker med et overordnet mål - nemlig at tjene penge til Danish Crown. Vi har ingen forpligtelser i området, og derfor går vi ind i opkøbet med en kommerciel tilgang," siger kommerciel direktør for Danish Crown i Tyskland Flemming Christensen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle